Previous Page  182 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 249 Next Page
Page Background

180

Peter Henningsen

Tugthusenes arbejdskraft var i sagens natur billig, og da det i stigende

grad gik op for myndighederne, ændrede tugthusenes funktion sig gradvist

fra at være korrektionsanstalter for tiggere og løsgængere til at være egentlige

fabriksvirksomheder med groft underbetalt arbejdskraft. De sociale og ud­

dannelsesmæssige intentioner blev "glemt” og vægten blev i stedet lagt på

profitten og tvangsarbejdet alene. Rasp-og spindehuset i Amsterdam var alle

gode intentioner til trods en straffeanstalt, hvor man udbyttede de fattiges

arbejdskraft. Foruden fattige blev også unge kriminelle og andre forbrydere

indsat.91

Tugthuset i Amsterdam havde også den særlige funktion, at være et sted

hvor pæne familier mod en passende betaling kunne anbringe deres vanar­

tede sønner. Der var således oprettet en særlig afdeling til disse fine fanger,

som ikke skulle arbejde, og som boede i enkeltværelser, fik god kost og i det

hele førte en tilværelse, der var vidt forskellig fra straffefangernes trøstesløse

liv.92 Lignende forhold fandtes herhjemme på St. Hans Hospital, der havde

en særlig afdeling for honnette vanvittige —de "honnette dårekister”, som

man kaldte dem - og i Børnehuset, hvor forældre kunne lade vanartede børn

indsætte til opdragelse mod selv at betale for deres forplejning.93 I skærende

kontrast hertil stod den nærmest Monty Pythonske indretning, som lå i det

amsterdamske arbejdshus’ kælder. Her blev de genstridige fanger lukket inde

i en celle, som gradvist fyldtes med vand. For ikke at drukne måtte fangen

uafladeligt træde en pumpe, som var anbragt i cellen. Det var en meget hånd­

fast måde at modvirke dovenskab og indpode arbejdsomhed på.94

Løsgængerne og tiggerne fik som sagt ikke det fine "korrektionshus” helt

for sig selv. Magistraten i Amsterdam begyndte snart at klemme rigtige for­

brydere ind, og for spindehusets vedkommende blev udvidelsen af klientellet

så markant, at man så sig nødsaget til at ændre indskriften over porten. Hidtil

havde der stået "Som det kan ses her, er spindehuset oprettet for at lede fattige

pigebørn, unge piger og kvinder bort fra betleri, dovenskab og gale veje...” I

1607 erstattedes det med et relief, hvorpå der var afbildet en kvindelig fan­

gevogter, som lod en pisk suse ned over ryggen på en kvindelig fange. Under

det opbyggelige motiv var anført "Frygt ikke. Jeg hævner mig ikke af ond­

skab, men tvinger dig til at være god. Min hånd er streng, men mit hjerte er

95

varmt .

Fra Amsterdam bredte tugthusene sig videre ud over det nordlige, prote­

stantiske Europa. Den første tyske by som fik et tugthus af nederlandsk til­

snit var Lübeck, som i 1601 oprettede et

Zuchthaus

, som dog adskilte sig fra

de engelske og hollandske ved både at være hospital, arbejdshus og tvangs­

arbejdsanstalt på en og samme tid. Først i 1613 udskiltes der et selvstændigt

tugthus fra komplekset.96 I Lübecks nabobyer (og gamle Hansestæder) Bre-