182 / 249
180
Peter Henningsen
Tugthusenes arbejdskraft var i sagens natur billig, og da det i stigende
grad gik op for myndighederne, ændrede tugthusenes funktion sig gradvist
fra at være korrektionsanstalter for tiggere og løsgængere til at være egentlige
fabriksvirksomheder med groft underbetalt arbejdskraft. De sociale og ud
dannelsesmæssige intentioner blev "glemt” og vægten blev i stedet lagt på
profitten og tvangsarbejdet alene. Rasp-og spindehuset i Amsterdam var alle
gode intentioner til trods en straffeanstalt, hvor man udbyttede de fattiges
arbejdskraft. Foruden fattige blev også unge kriminelle og andre forbrydere
indsat.91
Tugthuset i Amsterdam havde også den særlige funktion, at være et sted
hvor pæne familier mod en passende betaling kunne anbringe deres vanar
tede sønner. Der var således oprettet en særlig afdeling til disse fine fanger,
som ikke skulle arbejde, og som boede i enkeltværelser, fik god kost og i det
hele førte en tilværelse, der var vidt forskellig fra straffefangernes trøstesløse
liv.92 Lignende forhold fandtes herhjemme på St. Hans Hospital, der havde
en særlig afdeling for honnette vanvittige —de "honnette dårekister”, som
man kaldte dem - og i Børnehuset, hvor forældre kunne lade vanartede børn
indsætte til opdragelse mod selv at betale for deres forplejning.93 I skærende
kontrast hertil stod den nærmest Monty Pythonske indretning, som lå i det
amsterdamske arbejdshus’ kælder. Her blev de genstridige fanger lukket inde
i en celle, som gradvist fyldtes med vand. For ikke at drukne måtte fangen
uafladeligt træde en pumpe, som var anbragt i cellen. Det var en meget hånd
fast måde at modvirke dovenskab og indpode arbejdsomhed på.94
Løsgængerne og tiggerne fik som sagt ikke det fine "korrektionshus” helt
for sig selv. Magistraten i Amsterdam begyndte snart at klemme rigtige for
brydere ind, og for spindehusets vedkommende blev udvidelsen af klientellet
så markant, at man så sig nødsaget til at ændre indskriften over porten. Hidtil
havde der stået "Som det kan ses her, er spindehuset oprettet for at lede fattige
pigebørn, unge piger og kvinder bort fra betleri, dovenskab og gale veje...” I
1607 erstattedes det med et relief, hvorpå der var afbildet en kvindelig fan
gevogter, som lod en pisk suse ned over ryggen på en kvindelig fange. Under
det opbyggelige motiv var anført "Frygt ikke. Jeg hævner mig ikke af ond
skab, men tvinger dig til at være god. Min hånd er streng, men mit hjerte er
95
varmt .
Fra Amsterdam bredte tugthusene sig videre ud over det nordlige, prote
stantiske Europa. Den første tyske by som fik et tugthus af nederlandsk til
snit var Lübeck, som i 1601 oprettede et
Zuchthaus
, som dog adskilte sig fra
de engelske og hollandske ved både at være hospital, arbejdshus og tvangs
arbejdsanstalt på en og samme tid. Først i 1613 udskiltes der et selvstændigt
tugthus fra komplekset.96 I Lübecks nabobyer (og gamle Hansestæder) Bre-