185 / 249
Tiggernes by
183
Almindelig Hospital blev anlagt i Amaliegade København i 1769. Forbilledet var hentetfra Frankrig,
men på det tidspunkt hvor København fik sit hospital, var udviklingen fo r langst løbetfra disse store in
stitutioner. D et var utopisk a t tro, at man kunne hospitalisere samtlige en storbys vårdigefattige under ét
tag. Almindelig Hospital viste sig da også at vare utilstrakkeligt. Kun de heldigste fattige fik en plads på
stiftelsen (Københavns Stadsarkiv).
De første forsøg på at isolere og indespærre de fattige i Paris fandt sted i
begyndelsen af 1600-årene, hvor der oprettedes tre hospitaler, som gik under
fællesbetegnelsen
Hopital des Pauvres Enfermez
- Hospitalet for de fængslede
fattige. 11611 udstedtes et dekret, som forbød al tiggeri i Paris og som beor
drede alle tiggere, der ikke hørte hjemme i byen, til omgående at forlade den.
De parisiske tiggere skulle straks finde sig et arbejde. I modsat fald skulle de
henvende sig på Place St. Germain en bestemt dag, hvor de ville blive indlagt
på et af de tre hospitaler. Ifølge samtidige kilder blev tiggerne så forskrækkede
over ordren, at der ud af de 8-10.000 tiggere, der fandtes i Paris, kun indfandt
sig 91 på Place St. Germain på det aftalte tidspunkt. Byens gader blev imid
lertid sat under heftig overvågning og inden for de følgende seks uger blev
800 tiggere indfanget og indlagt på hospitalerne. I 1616 var tallet på indlagte
fattige nået op på 2200. Kvinder, der blev taget i at betle, blev offentligt pi
skede og fik håret klippet af, mens mændene sendtes i fængsel. Almissegiv-
ning blev kriminaliseret under bødestraf.105
De tre hospitaler tjente hver deres funktion: Ét hospital var for mænd, ét
andet for kvinder og børn op til otte års alderen, mens det tredie var for de