196 / 249
194
Peter Henningsen
Da det i slutningen af1700-tallet, bla. m ed inspiration fra Storbritannien, blev på m ode at oprette ar-
bejdshuse, indrettede Københavns Fattigvæsen i 1799 et tvangsarbejdshus i kammerherre Suhms tidligere
gå rd i Pustervig. På udsnittetfra Geddes kortfra 1761 er der stadig tale om et tofløjet anlæg. 1 1799 var
det blevetfirfløjet, og tvangsarbejdshusetfik til huse i den fløj, der opførtes i den østlige d el a f anlægget.
Tvangsarbejdshuset nedbrændte i 1807 under det engelske bombardement, og om rådet blev i 1838 ud
lagt som hjælptetorv flor Kultorvet (Københavns Stadsarkiv).
skaffe de fattige arbejde, om ikke andet, så i de af fattigvæsenet oprettede ar-
bejdshuse. De fattige skulle reddes fra forarmelse og føres tilbage til det gode,
borgerlige liv.
Ved hjælp af fattigplejen kunne man ’’grundlægge og forberede alminde
lig arbejdsomhed og borgerlig selvstændighed”. Derfor skulle de fattige ikke
bures inde i anstalter, således som man hidtil havde gjort det i tugthuse og
hospitaler, men derimod forblive i deres vante omgivelser og have hjælpen
dér. Den kollektive forsørgelse i anstalter var skadelig for samfundet. Et andet
vigtigt punkt hos Niemann var ideen om, at man især skulle bekymre sig for
de fattiges børn. De skulle føres bort fra lediggang og tiggeri ved at frekven
tere arbejdsskoler, hvor de dels blev undervist i læsning, regning, religion mv.
og dels i et håndværk.
På baggrund af de tanker, som Niemann havde skitseret i
Provinzialbe-
richte
blev fattigvæsenet i Kiel reformeret i årene 1792 og 1793.1 1792 opret
tedes under ledelse af Niemann det patriotiske selskab
Gesellschaftfreiw illiger
Armenfreunde
,135 som i 1793 direkte overtog styringen og administrationen
af Kiels fattigvæsen. Ligesom i Hamburg blev byen inddelt i hoved- og ple
jedistrikter under ’’frivillige” fattigforstandere, der nøje skulle føre tilsyn med
hver enkelt fattig i deres distrikt og sørge for, at alle fik den hjælp (og det ar