![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0009.jpg)
Miraklernes tid
7
1700-tallets m ange tiggere ses ofte som statisterpå datidensprospekter. De var en alm indelig d el a f gade
billedet og sneg sig derfor ind p å de billedlige skildringer a f København (Københavns Stadsarkiv)
redder fra døden og renser for al synd; de, som giver almisse, får et langt liv”,
at "Vand slukker flammende ild, barmhjertighed soner synd” og at ”Den, der
forbarmer sig over den svage, giver et lån til Herren, og Herren gengælder
ham hans gerning”.7Eksemplerne er talrige.
Med gerningskristendommens udbredelse fulgte en tusind år lang proces,
hvor fromme troende skænkede den kristne kirke kolossale rigdomme, fra
jordbesiddelser og bygningsværker til naturalier, penge, brugsgenstande og
kunstværker.8Almissegivningens formål ændredes fra alene at være en mo
ralsk og religiøs pligt til at blive et redskab, hvormed man kunne opnå frelse
og syndsforladelse. Hensigten med almissen var præget af do-ut-des tanken:
Jeg giver, for at du skal give. Almissegivning blev således del af en ’’ånde
lig forretningsaftale”, hvor almisser uvilkårligt forventedes gengældt af Guds
nåde. I denne forretningsgang indgik gejstligheden som mellemmænd og