14 / 249
12
Peter Wessel Hansen
Den gerrige gn ier p u ger p en ge på
ugudelig vis, mens den barmhjer
tige kone deler ud a f sin rigdom til
en tigger ved gadedøren. Belæren
de illustration i den tyskepædagog
Joachim Heinrich Campes Kort
Sielelærefo r Børn fra 1790.
og Trængende, bringer Ulykke og Mangel over sig og sine” lod ikke læseren i
tvivl om fordelene ved gavmildhed. Gud belønnede den, der rundhåndet gav
til den fattige, mens den nærige ikke alene risikerede at bringe sig selv, men
også sin familie, i ulykke.30
Identiske bibelske forestillinger blev fremdraget i Jacob Badens
Forsøg til
en moralsk ogpolitisk Catechismusfo r Bønder-Børn
fra 1766, hvor adskillige af
Salomons og Siraks leveregler fra de gammeltestamentlige og apokryfe skrif
ter blev gengivet. Pointen i mange af de her bragte skriftsteder er, som hos
Birch, at Gud vil belønne den barmhjertige og straffe den ubarmhjertige. El
ler som det i et skriftsted fra
Ordsprogenes Bog
formuleres: ”Hvo som giver
den Arme, skal ikke have Mangel, men over den som vender sine Øyne fra
ham, skal være mange Forbandelser”.31
Et offer til den fattige var et offer til Gud, som glædedes hver gang et
barmhjertigt menneske hjalp sin fattige næste. Almisse blev givet til skabe
rens ære, mens gniere omvendt spottede Gud: ”Hvo som fortrykker den Rin
ge, forhaaner hans Skaber, men den som forbarmer sig over en Fattig, ærer
ham”.32 Et lignende eksempel på brugen af gammeltestamentlige tekster om
almisse, findes i sognepræsten Seyer Mahling Beyers skrift om betleriets af
skaffelse fra 1787, hvor han citerer fra
Salmernes Bog.
"Salig er den, som med
Forstand forsørger og antager sig den Trængende: Gud skal bevare ham i en
ond Tid, forlænge hans Dage, og trøste ham paa sin Syge-Seng - og troe
Christi Forjettelse, som er Ja og Amen. Hvad I giøre mod disse Elendige, skal
ikke vorde Eder ubelønnet”.33
Der findes adskillige eksempler på, at Oplysningstidens skribenter frem
holdt gammeltestamentelige skrifter og dyder vi ikke normalt forbinder med