15 / 249
Miraklernes tid
13
denne periode. Præster som Birch og Beyer og skolefolk som Baden søgte at
præge almuen på forskellig vis. Birch og Badens skrifter var direkte møntet på
’’bønderbørn”, mens Beyer i sit skrift angreb det omsiggribende betleri, men
samtidig demonstrerede almissens betydning gennem skriftstedet fra
Salmer
nes Bog.
Skrifternes formål var bøndernes oplysning, og derfor er det interes
sant, at man her ser moderne oplysningstanker optræde side om side med
gammeltestamentelige forestillinger om Guds indgriben og straf.
De gamle leveregler blev efter al sandsynlighed forstået helt bogstaveligt
af store dele af befolkningen. Oplysningsmændenes intention var dog næppe
at fremme kvasi-katolske forestillinger, men, som vi nedenfor skal se, tyder
meget på, at gerningskristendommen dyrkedes eller i hvert fald var bredt ac
cepteret i slutningen af 1700-årene - også blandt præster og verdslige embeds-
mænd.
Almissenotitserne i Adresseavisen
”1 Rdl. for Nærings Seyl og Modgangs Speyl”. Sådan lød en lille notits i ho
vedstadens avis
Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Ef
terretninger
(herefter Adresseavisen) den 11. august 1780, da en barmhjertig
sjæl betænkte en privat sygekasse med en rigsdaler.34 Giverens udtryk, ”for
nærings sejl og modgangs spejl”, var en kort og klar formulering af, hvad han
ønskede sig til gengæld for sin barmhjertighed: medvind i forretningerne og
et liv uden modgang.
Fra midten af 1700-tallet og et stykke ind i 1800-tallet bragte Adresseavi
sen de små notitser, som almissegiverne vedlagde, når de indleverede almisser
til det offentlige fattigvæsen eller forskellige private filantropiske projekter.1'1
Som oftest var det disse institutioner, offentlige som St. Hans Hospital eller
Almindelig Hospital, eller private som filantropen (og udgiver afAdresseavi
sen) Hans Holcks syge- eller spisningskasser, der sørgede for at bekendtgøre
gaverne i avisen.36Avisen bragte også fattiginstitutionernes og Holcks taksi
gelser og kommentarer til gaverne.
I notitserne formulerede giverne ofte ganske detaljeret ønskerne, forestil
lingerne og incitamenterne bag deres almisser. Materialet udgør dermed en
rig og stort set enestående kilde til den tankeverden, der omspændte almis-
segivningen i slutningen af 1700-tallet. Lignende trykte almissebekendtgø
relser genfindes også i andre af Oplysningstidens aviser og meget tyder på, at
fænomenet var landsdækkende. En overgang blev tilsvarende almissenotitser
f.eks. trykt i en anden af Hans Holcks aviser,
Kiøbenhavns Aften-Post,
ligesom
almisser også blev bekendtgjort i
Odense Adresse-Contoirs Efterretninger.