286 / 499
278
gjøren d e; men Du plejer jo at kunne læse mellem
mine Linjer.
L igesom je g ganske vist hos Dig
elsker det Aandige, Sjælen, frem for L egem et, saa-
ledes maa efter min Opfattelse Æ ren, o g da D in
Æ re , være m ed blandt D et, min Sjæl elsker
h øjest; ■—- m en H æ deren, om D u faar den i
Livet, da vil je g tage den som en Tilgift o g være
glad over den — den kan ingen Indflydelse have
paa min Kjærlighed — o g kan altsaa undværes i
vort Liv. — Ere vi saa d o g i H oved sagen enige?
_
U
Kjøbenhavn, iode Decbr. 1866.
„ — — — — — O g min stakkels lille Pige,
som har plaget sit H oved m ed B egrebsbestem
melser.
Til O plysning vil je g da sige D ig, at
Æ r e
tages i en dobbelt B etydning, dels subjek
tivt, dels objektivt.
I første B etydning forstaas
der ved
Æ r e \
det sæ delige V æ rd , o g ligesom
denne Æ re er en L ivsbetingelse, i alt Fald en
Betingelse for Livets L yk k e, saaledes er den na
turligvis ogsaa en Betingelse for Kjærlighedslivets
Lykke.
I objektiv Forstand betegner
Æ r e
der
im od Anerkj endelsen af dette individuelle Værd,
o g i denne Forstand brugte je g Ordet, dette Ord,
som har givet os Anledning til saa m ange U d
talelser.
H æ d e r
kan sikkert ogsa a bruges paa