572 / 719
„ A P R I L S NARRENE “
I SKOLEH I S TOR I SK BELYSNING
Af H. P. LANGKILDE ( f ) .
K
un få moderne Teaterstykker er blevet så grundigt
kommenteret som „Aprilsnarrene“. I den af Dansk
lærerforeningen besørgede Særudgave, som benyttes i
vore Gymnasieskoler, er der givet en Fortegnelse over en
ret righoldig Litteratur, som behandler Emnet, og til
Forståelse af Stykket er der næppe Brug for mere. Men
den hidtil tilvejebragte Belysning har unægtelig mest
haft Karakteren af en Illum ination til Ære for „Aprils-
narrene*^ vittige og åndsoverlegne Forfatter. Den søger
bl. a. at gøre det klart, at der var god Grund til at an
gribe Datidens private Pigeskole, og at Heiberg med sit
Angreb har ramt lige i P letten. Selv siger han veltilfreds
herom: „Jeg tør smigre mig med at have skildret dem
(Skolerne) efter Naturen“ ; og de, der har kommenteret
Stykket, har fundet dette bekræftet ved en Del Avis
angreb, som i 1820rne blev rettet mod Skolerne
,1
og ved
nogle Barndomserindringer, som Skuespillerinden Anna
Nielsen, født Brenøe — Fru Heibergs talen tfu lde Rival —
har efterladt sig
.2
Anna N ielsen omtaler her sin Barn
doms Skolebestyrerinde som „en rå, despotisk og egen
nyttig Person“ og tilføjer, at Heiberg „uden at kende
hende, nøje har skildret hende i „Aprilsnarrene““ . En
Gennemgang af det meget omfangsrige Materiale vedrø
rende Datidens københavnske Skoler, som findes i Stads
arkivet, har givet mig den Overbevisning, at længst af
døde Fru Bittermandel og det, hun repræsenterer, har
Krav, ikke blot på den Skånsomhed, som Tanken om
eget Eftermæ le må mane Skolefolk til at vise over for