148 / 260
tilbage til Kjøbenhavn. Hans usædvanlig grundige Studium
af den antike Kunst bragte ham Akademiets store Guld-
medaille og Rejsestipendium til Rom.
1
den Tid sværmede Hertzog for en lille Hytte ved
Kalkbrænderivei; den ligger der forresten endnu, helt romantisk
ved Søen, en gammel Kasse, omgivet af et Stakit. Han
kunde ikke tænke sig en herligere Fremtid end at leve for
sin Kunst i
denne Rønne.
Det
kostede ham storOver
vindelse at løsrive sig derfra, dengang han snørede Randselen
i 1856 for at begive sig til Rom. Et Brev fra Billed
hugger Peters fortæller følgende:
«Hvad Hertzog angaaer, da er jeg nærved at frygte
for, at han sulter ihjel, før han naaer Rom. Efter hvad
Kyhn fortalte fra Odense, at han vendte sig syv Gange,
før han kunde finde ud af, om han skulde spise en Beuf-
steg, saa seer det farligt ud. Hans Mave er allerede nu
svækket ved Faste og daarlig Mad; naar han nu glemmer
den reent, saa er jeg bange for, at det gaaer ham som den
Lærde i Paris, der glemte at spise.»
Han led dengang endnu af Følgerne af Koleraen, som
han nær var bukket under for. Der fmdes en Tegning fra
hans Haand, der forestiller Koleraen.
En nøgen Mand
ligger og vaander sig; en Løve staaer og bider ham i
Brystet. Under dette Billede har han skrevet: «En lille
Aareladning er ofte gavnlig.»
«Engang, da jeg hørte, hvor syg Hertzog var, gik jeg
op til ham,» fortæller Carit Etlar; «jeg glemmer aldrig det
Syn, der mødte mig i denne Stue, hvor Alt var F'orvirring
og tilsyneladende Uorden, hvorfra en pestsvanger Luft slog
mig imøde, og hvor en gulbleg, hentæret Skikkelse laa i
en Seng, der ikke syntes at have været redt i lang Tid.
9
129