Lidt om Hertzog.
B
illedhugger Hertzog, Roskildemonumentets Hertzog er
det her tales om.
Det var en underlig Fyr, den Hertzog, kjendt af Faa,
skattet af Færre, men i Grunden en herlig og trofast
Kammerat. Kunstner ud til Fingerspidserne, og dog præ
sterede han, foruden Margrethemonumentet i Roskilde Dom
kirke vist kun Bindesbølls Buste, nogle Basrelieffer fra
hans Ophold i Rom, Enkens Søn af Nain og Farisæeren
og Tolderen — jo, det er sandt, han lagde nok sidste
Haand paa Bissetis Apollofigur til Universitetet. Og saa
hans Medailler til et Kirkebeslag, som han forærede et
Exemplar af til Emauskirken.
De ere samvittighedsfuldt
udførte som Alt, hvad der stammer fra den Mands Haand.
Desuden udførte han Moses og Propheterne til det gamle
Testamente, Christus og de fire Evangelister til det nye.
Meget fik han ikke udrettet for lutter Grundighed;
hans Kunstnersamvittighed var ved Studier bleven saa stærkt
udviklet, at hans skaanselsløse Selvkritik ofte bragte ham
til at fortvivle over egen Mangelfuldhed.
Det er Grundtrækkene i Hertzogs Kunstnerpersonlighed;