149 / 260
Paa Bordet laae en itubrækket Hvedebolle ved Siden af en
tømt Portviinsflaske.
Den Syge vendte sine dybtliggende
Øine mod mig, kunde næppe tale og rakte en mager Haand
ud til Afsked. Jeg troede at have seet Hertzog for sidste
Gang.»
Han naaede da Rom; men der fordybede han sig fuld
stændig i Studiet af Oldtiden og det gamle Roms første
christne Dage. Det gik ham som den bjergtagne Pige, der
spandt det røde Guld; kun beholdt han det ædle Metal,
han saa møisommelig havde samlet, da han igjen saae Dagens
Lys i sit Fædreland, medens hendes nok blev Aske. Han
vendte hjem med Mapper fulde af mesterlige Tegninger.
1
Rom gjorde Hertzog Bekjendtskab med en fornem svensk
Dame, Malerinde. Dette Møde skulde blive af Betydning
for den eensomme Mand. Hun deelte hans Begeistring for
Kunsten; naar Aftensolen rødmede bag Campagnens Slette,
færdedes de i hinandens Selskab mellem Fortidens Ruiner.
Hertzogs lidet soignerede Person egnede sig dog næppe til
at fremme hans Ønske: at vinde hende til Hustru. De
skiltes, og han forblev senere ugift, eensom i sit mørke,
uhyggelige Hjem i Skvaldergade, som dog for ham aldrig
blev eensomt.
«Deroppe,» skriver Stein saa smukt, «lyste hans klare
Aand, og han skabte i de mange stille Timer ved Geniets
Magt de deilige Kompositioner, der vil sikre hans Eftermæle.» —
«Du hører ikke til vor Tid,» sagde Carit Etlar en
Dag til ham oppe i hans Stue, hvortil han drog sig tilbage,
sky og utilbøielig til at omgaaes Andre; «Du skulde være
født blandt de gamle Grækere.»
«Er det min Feil eller Tidens?» spurgte han med et
sørgmodigt Smil.
«Hvorfor skaber de sig saadan og blive
1
3°