155 / 260
Om P. L. Møller.
arit Etlar har fortalt Følgende:
«1
ønske at høre, hvad
jeg husker om P. L. M øller?
Ja, hvad skal der
siges om ham, denne skarpe Forstandskritiker, som vilde
revolutionere sin Tids Literatur, og som tilsyneladende kun
naaede at oprive sin egen Tilværelse, denne brudte Existens,
der
i Manges Øine tilhørte
en fortabt Mand, etMenneske
uden Tro, uden Religion; ja, hvad besad han, som man
ikke fornægtede hos ham? Enhver havde et Æselsspark til
denDøende. Tilsidst har man forsøgt at faae ham ind
under den offentlige Medlidenhed. Jeg begriber ikke Aar-
sagen hertil. Han vilde bestemt have vægret sig ved at
modtage den.
Hvem var P. L. Møller? vil idag mangen Uindviet
spørge. Kun en forsvindende Deel af vor Tid veed over
hovedet noget om denne høit begavede Stridsmand, som en
gang lod sin Røst høre i «Ørkenen». Men hvilken Røst!
Et heelt Krigsorkester, der udslyngede Angrebssignaler, sking
rende Fanfarer for enhver Fodsbred vundet fremad, op-
flammende Trommehvirvler, kort sagt, ethvert Krigsraab
kjendte han, blot ikke Retraitens. En Forkæmper var han