204 / 260
eller flere hinanden modstridende Egenskaber, hvoraf Til
fældet eller nedarvede Dispositioner giver den ene eller
den anden Seiren.
Altsaa et charakteerløst Væsen, hvis
indre Brydning forøder dets Kraft, der udkræves samlet for
at fremme Personligheden og maaske saaledes frembyder
interessant Stof for Forstandens dissekerende Granskning,
men ikke for en Digter, der er sig Kunstens høie Maal
bevidst: at løfte og forædle ved de store Følelsers For
billeder.
Carit Etlar har idetmindste kun havt Brug for det
heelstøbte Indre, der sætter een Blomst, Personlighedens,
og som ved sin Følelses Eenhed og Dybde, sit sunde Sind
og uplettede Villiekraft frembyder værdigt Stof til digterisk
Behandling — Forbilleder, som «giver Noget ind at voxe
sig store og stærke efter» - Naturer, for hvilke Sjæls
konflikter, uundgaaelige, paa Grund af deres Væsens Intensitet,
maa blive af skjæbnesvanger, livsbestemmende Betydning,
og som derfor for ham alene vare brugbare Emner til at
illustrere den sande Kunst.
For at forstaae eller af egen Skaberevne at konstruere
saadanne Personligheder og for i Digtning at magte dem,
saa at de henrive til Efterligning og ikke falde ud til at
blive paaklistrede Kraftstaffagefigurer, maa Digteren blot selv
være en Personlighed. At Carit Etlar er blevet en saadan,
har han maaske Faderen at takke for. — En Personlighed,
der senere ved Studium og Selvsyn opnaaede den tillid-
indgydende Autoritet, der er nødvendig for enhver Fører,
og uden hvilken den skjønneste Digtning flagrer hen i
Vinden, nappes og snappes lidt her og lidt der, men trænger
ikke ned i Grunden.
Disse Egenskaber alene gjorde ham dog næppe ti
i8*