210 / 260
189
foruden et E xtragratiale a f den tilfredse R ed akteu r. E t nyt
Su jet, jeg havde oplevet i Luchon, og som saae Dagens L y s
efter O pfordrin g a f C hr. R ichardt under N avnet «A rtist» 1
G otfred R o d es B o g «V in tergrøn t», begyndte at faae F o rm ;
hvad Under da, at jeg den Morgen stod ombord paa Damp
skibet med B ry ste t fyldt a f R eiselyst, med hver N erve i
V irksom hed, medens hvert Aandedræ t syntes at bringe m ig
noget N yt og U kjendt? G ib raltar, som jeg Dagen forud var
naaet til efter store Møisomm eligheder paa min R eise gjen-
nem Spanien , hvor jeg i hver K u d sk anede mindst een R ø v e r,
og hvor jeg i ethvert G jæ stgiversted syntes at spore træ ske
U dplyndringsplaner, G ib raltar, den sovende Leopard, Spaniens
hundredaarige Beskæmm else, forsvandt i det Fjern e med sine
K ak tu s, A loe og O rangetræ er.
L id t udenfor H avnemundingen havde jeg i F0 1 bifarten
vexlet en H ilsen med M arinem aler Neumann, som fra sin
Baad flittig tog Stu d ier a f de graa K lip p er og grønklare
B ø lger.
« L e v e D anm ark!» raabte vi som a fe n fælles Indskydelse
og svingede vore Hatte.
N u dukke de frem a f Taagen, disse fjerne B jerge, A frikas
blaalige M armor- og San dsteen sklipper; deres spaltede og
takkede T oppe ere bevoxede med stridt G ræ s, der ligner
Marehalm , og med smaa B u sk e a f V iftepalm en, mellem hv.lke
den rødlige K lippegrun d skinner frem. Intet T egn til K u ltur,
ikke en m enneskelig B o lig , A lt er vildt, øde, nøgent. Hav
ørnen og Ternen kredser skrigende hen derover.
Saaledes
har disse B jerge ligget henslængte, mørke og truende, fra
den D ag, H errens Aand hvilede over Vandene.
Vee det
S k ib , der kommer K ysten s Tæ nder for næ r, eller som i
den m ørke N at gjør et galt B estik .
Idag seiler det paa