CarlEtlarsMinder

H avet, imorgen ligger et gyngende V rag splintret mellem

K lip p estyk k ern e, A rabernes hvide B u rn u ser svæ rm e om det

som M aagerne om et L ig , hente ind, hvad de kunne faae fat

paa, og forsvinde med deres B y tte inde mellem B jergene.

V i ere altsaa nu i A fr ik a ; man maa gjentage det for

sig selv, for at troe derpaa.

A frik a, V uggen fo r H annibal,

som bragte det mæ gtige R om til at skjæ lve, hvor Du idag

møder de samme A asyn , samme Sæ der, samme D ragter som

den Dag, første M osebog blev sk revet, hvor C ivilisatio n en

endnu ikke har udslettet Folkeslagen es Eiendomm eligheder,

hvor L id enskab erne b lom stre, Vendettaen h ersker, Hadet

flammer, B øssen knalder, hvor A lt er Ild, L iv , B ran d, som

den S o l, der gløder over mit H oved, hvor A lt er gigan tisk

fra Strudsen til Kam elen, fra Slyn gplan ten til den hundred-

aarige A loe, der sk yd er sin B lom sterkron e fem ten F o d i

V eiret og synes at sig e: « Je g føder kun een U n ge; men det

er en L ø veu n ge,» — hvor Du ved hvert S k rid t staaer paa

et B lad a f Fortid en s H istorie mellem disse bibelske Jø d er,

disse m ørke, gulbrune A rabere med filtret Sk jæ g og Ø ine,

der gjennembore som en K aardespids, B ø rn a f F y rste r og

H elte, der skjule deres Nøgenhed i en pjaltet B urnu s og

k ryb e sammen i et Muurhul.

Je g husker, at v o rt S k ib lagde til i N em ours.

E n

Baad med to P ræ ster roede ud imod os.

De toge deres

bredskyggede H atte af, idet de nærmede sig Sk ib et.

E n

sm ilende H erre med dobbelt H age kom imod dem paa

Dæ kket og hilste paa dem. Det var M onseigneur Erkeb isp en,

som i disse Dage gjorde en Run dreise i A lgeriet. V i havde

havt ham ombord uden at vide det. Høiheden, H elligheden

skjulte sig i en alm indelig Reisendes K appe.

M onseigneurs

lange L o k k e r faldt ned o ver S k u ld ren e; men K rø llern e gik