CarlEtlarsMinder

ud, da T aagen k om ; R uben s har malet ham for lidt over

200 A ar sid en ; han hænger oppe i M okkes G alleri, bekjendt

under N avnet «M unken». Da han slog sin sorte K appe til

side, var det som en S o l, der kom frem mellem Sk yern e.

Kappen var foret med høirødt A tlask, violette Silkestrøm per

i sorte, lakerede S k o med uhyre Guldspænder. O ver S k u l

drene g ik et bredt, vio let S k jæ rf med lange, tyk k e Guld-

fryn d ser; o ver S k jæ rfet hang igjen en massiv Guldkjæde med

et smukt ciceleret K o rs. P ræ gtigst a f A lt var dog en mæ rk

væ rdig, ty k G u ld sign etrin g med en ægte S te e n ; R in gen bar

han udenpaa venstre Haands violette Silkehandske og stak

den bestandig frem , som om det var en daarlig F in ger, han

var bange for at støde.

høire Haand holdt han en lille

ty k B øn n eb o g, indbundet, ligesom han selv, i vio let Fløil.

De to P ræ ster kom op paa Dæ kket, knæ lede ned foran

den hellige Mands Fød der og kyssede med B e gæ rligh ed

R in gen paa hans Haand. D erefter bade de M onseigneur saa

flittig at komme ind og læse en lille Messe i deres nye

K irk e .

M onseigneur kastede et B lik paa H im len; den saae

yd erst m elankolsk ud, og Vinden var begyndt at h y le ; han

saae paa H avet og meente, at nu var der ingen T id til at

læse M esse, S k ib e t skulde strax gaae videre.

Den høflige

K apitain forsikrede im idlertid, at Sk ib et ikke gik før Bispens

A rbeide var forrettet.

A ltsaa, han maatte i Baaden, fulgt

af Præ stern e og en G ensdarm officeer, som havde stillet sig

til hans T jen este og gjerne vilde væ re Maanen, der drog sit

L y s fra H ellighedens So l. Je g fik Tilladelse til at følge med

i B aaden , for at see og opleve saa meget som muligt.

Idet B ispen steg iland, gav K lok k ern e sig til at kime,

og F o lk strømmede ud a f Husene for at betragte os.

A lt