218 / 260
mugne, forsorne A asyn , brunede, halvstegte i So len , dand-
sende ind mellem Svæ rm en med Turbanen i N akken, stry
gende deres S k jæ g i V eiret som H enrik den Fjerdes, hver
G an g de møde en smuk Dame. H ører Du denne bedøvende
Larm , disse tonende S k rig , den evige Brumm en som fra en
B ik u b e, naar den unge Svæ rm en Somm erdag vil flyve ud
en M askerade i stor S tiil udfoldedes for mit B lik . Der
kommer en B ark asse ind fra Søen med pyntede M atroser,
som ville have deres P a rt a f Lystigheden og træ kke frisk
L u ft i B yen .
Idag slaaer Forløsningstim en, den vi længtes
efter i mørke Dage og lange Næ tter, naar Storm en sang i
S e ile t og kastede os om mellem Himmel og H av.
Idag
k vitterer vi R egningen .
H ører Du, hvor G uld stykkern e
klinge i hans L om m e?
H vorledes lyder O pskriften? F ø rst
skal der kjøbes en Silk ek lu d og en F laske med lidt L u g
tende til Pigeb arn et derhjemm e; saa slaae vi Krom andens
V induer og G las isty k k e r; saa skal vi ud at ride, sidde
baglænds paa Æ sle t, eller kjøre en T o u r i K areth med
B enene ud a f V induet og ryge C igar a f dem til to Fran cs
S ty k k e t.
Det kan blive m orsom t!»
Nu vexler B illedet. M iddagstimen nærmer sig, N egeren
k ryb er ind under Muren og læ gger sig tilhvile paa B ro
stenene, A raberen skjuler sig i Templets B uegange, Solen
stiger, L iv og Fæ rd sel døer bort, Luften er gjennem sigtig
og har en um aadelig D ybde.
1
dette Ildlys synes den op
fyldt med tusinde flagrende A tom er, ubegrebne T ilvæ relser
m aaske, der h virvle og boltre sig i de sitrende Straaler.
O leanderbuskene drysse deres Blom ster ind over Altanen,
T anken sover, et u b eskriveligt V elvæ re hviler over m ig; der
er ingen So rg er til, jeg ønsker Intet, savner Intet.
Duften
197