224 / 260
Gamle Venner mødes.
p r o f e s s o r Monies besøgte en Dag C arit E tlar. Han kom
r
for at hilse paa sin Ungdom sven og for at see sit Por-
trait a f D igteren, som nylig a f denne var skjænket til F r e
deriksborg Musæum .
Det var mange A ar siden, at de to
K u nstnere havde seet hinanden. Professoren var nu en lille,
bleg Mand med kolde, skjæ lvende Hænder og et melankolsk
Sm iil.
A lle K u n stven n er kjende denne vor ældste Repræ sentant
for den R etn in g i vor M alerskole, som E xn er med saa
stort T alen t har dyrk et og populariseret.
Det er imid-
lertid næppe M onies 200 udmærkede og følelsesfulde G en re
m alerier, der ville bæ re hans N avn til Efterverdenen, sk)øndt
for Exevnpel hans fine og inderlige K unst i «Soldaternes
H jem kom st», «Dandsen i S k o v e n » , «E n gammel K o n e med
sin K a t» , «R ek ru ten fra F red erik den Sjettes T id » , « K o n
firmandens B e sø g » , «Pen geb revet» o. s. v. ere M alerier der
ved deres yp perlige L u n e , Fam ilielivsskiidrin g og Stue-
interieurer samt kunstneriske Kom position bør stilles ved
Siden a f det Bedste af, hvad dansk K unst eiei 1 den G enre.