225 / 260
De ville tillige vedblive at væ re historiske D okum enter af
Væ rd.
Y p p erst ere dog Monies P o r t r a i t e r , a f hvilke 700
S ty k k e r have seet Dagens L y s fra den sam vittighedsfulde
M esters Haand.
Meest bekjendte ere de offentlige P erso n
ligheders B illed er, h vo raf enkelte ere skjænkede til F re d e rik s
b org Musæum foruden ovennæ vnte «Soldaternes H jem kom st».
De fleste a f Monies V æ rk er sm ykke Fam iliegalleriern e paa
vore H erregaarde.
P ro fesso r Phisters fortrin lige B illede,
der synes skabt i det Ø ieblik, da A rv sig e r: «H ør, H enrik,
Du est en stor S k alk ,» g ik tabt ved C h ristian sb org Slots
B ran d, et T ab , som den gam le K u nstner regnede blandt sit
L iv s store So rger.
C arit E tla r bad Professoren tage Plads i sin sollyse
Leilighed.
«D et er en svag og henvisnende, gammel Mand, De
har for Dem, kjæ re V en,» sagde Professoren.
«Penselen
maa jeg sige F a rv e l; kan man saa have det godt?»
« F o rtæ l lidt om Fo rtid en .»
« Je g kan ingen T in g fo rtæ lle; jeg har malet, det er
det Hele.
Je g anede ikke engang, at det, jeg gjorde, var
godt, og nu er det spredt for alle Vinde. Saadan et K u n stn er
atelier er jo som et D u eslag: den ene flyver ud deraf, den
anden flyver ind. — Jo , vent lidt, jeg kan dog maaske for
tæ lle en ganske morsom , lille Episode.
Det var i den Tid
med de slesvig-holsteenske Kam pe. H ertugen a f A ugusten borg
var bleven æ ldre, og hans Sø lvb ryllu p stod for Døren. A ls ’
B eb oere sendte m ig et B re v , om jeg vilde tage o ver til Øen
og male Prindsens B ø rn , næsten et halvt Dusin Prindsesser
og Prindser.
D er fandtes et tydsk og et dansk Parti paa
Ø en ; T yd skerne vilde have en tydsk M aler Hartmann til at
204