220 / 260
De forestillede ham for den dansk-svensk-norske G en eral
konsul, O berst R o u g e t de S t. H erm ine, en i høi G rad ud
mæ rket P erson ligh ed , begeistret for A lt, hvad der angik
Danmark.
K onsu len forestillede E tlar for G en eral Mac
Mahon, som var Komm andant i A lgie r, og forskaffede ham
Indbydelse til et A ften selskab i G eneralens Huus.
Den
skjønne G en eralinde gjorde Honneur for den danske G jæ st
med fransk E lskvæ rdighed og fraraadede ham at drage dybere
ind i L an d et, da K o leraen hærgede dets Indre.
E tlar fo r
klarede, at T id og Forh old nødte ham til at benytte L e d ig
heden at læ re saa meget af Landet at kjende som muligt.
1
det brogede S elsk ab lagde han fortrin sviis Mærke til fire
arabiske H øvdin ger, der stode i en K ro g a f Salen og tause
betragtede V rim len.
De saae ud som Fyrster.
Næ ste D ag m odtog E tlar en værdifuld G ave fra
G eneral Mac M ahon: en Flask e engelsk Peberm ynteessens,
et virksom t M iddel mod K o lera.
E n bevæbnet Spahi o ver
bragte G a v e n ; han skulde tillige tjene den Fremm ede som
F ø rer.
Sa a rede de sydpaa mod Fæ stningen « F o rt Na-
poleon». U nderveis mødte de flere høie, hvidklædte R yttere
med flagrende B urn u s og med hvid Hætte over Hovedet.
I
Fo rb ifarten lode de med en fjendtlig G rim ace Fin geren glide
hen over H alsen, et T egn , der skulde sige, at de ønskede
at skjæ re H alsen over paa den Fremm ede.
Paa Fæ stningens Muur laae en fornøiet Z ou av og blæste
den A u b erske M elo d i: « F ra D iavolo».
En gammel A rab er, der stod hos E tlar ved B rystvæ rn et
og stirrede ud o ver Land et, strakte Haanden truende hen
imod Franskm ændene og viste ham, at over hans Fade
G rav havde de anlagt A lfarvei, den største Forhaanelse, der
kunde ramme hans Stamm e.
Den Gam le var en Kadhi.
199