222 / 260
201
forandrede S tillin g eller brød Tausheden.
P lud selig fik han
en Idee.
«H er maa gjøres N oget. Den gam le Mand i den hvide
B urnu s og med det hvide Sk jæ g og den lille D reng ved
hans Fø d d er ere m aleriske.»
Han frem tog M alersagerne a f sin T aske og gav sig til
at male G ruppen .
Den Gam le blev nysgjerrig, rakte Haan
den ud efter B illedet, gjenkjendte sig selv og den lille
D reng og b lev pludselig venlig, gik ind i T eltet og kom
tilbage med nogle Figen er i en F lig af sin B urnu s.
Han
tog selv een og spiste og bød sin G jæ st en anden; det
skulde væ re, hvad det ogsaa b le v : en Velkom sthilsen.
1
denne Stamm e blev C arit E tlar nogle Dage og sam
lede S to f til sin B o g . En N at kunde han ikke sove, fordi
Hesten udenfor T eltet raslede med Kjæ den.
Han saae en
stor Ed derkop spinde ned fra Teltaabningen i M aanelyset
og tæ nkte, at han egentlig var mere end letsindig, dersom
han begav sig læ ngere ind mellem ukjendte Farer.
«F in d es der en Dag hjemme i «B erlin gsk e» en Anm el
delse a f din Død hernede, ville de træ kke paa Skuldrene
og sig e : hvad vilde han der?»
Næ ste M orgen brød han op og vendte hjemad.
Høv-
dingen foræ rede ham til A fsked et S ty k k e Elfenbeen, som
den gam le D igter endnu ben ytter som H aandgreb paa sin
S to k . T il G jengjæ ld skjænkede han sin Væ rt et N urnberger-
uhr, der maatte træ kkes op hver fjerde T im e for at gaae.
Den G am le blev øjensyn lig glad og lod det gaae rundt i den
K red s, der havde sam let sig til Afsked. Saa g ik det hjema
mellem m aleriske B jerg e langs A fgrun de, hvor Sk o vrester
hist og her viste splintrede T ræ er med visnet G ræ s . R e v -