228 / 260
207
Je g husker forresten et pudsigt T ræ k , som F ru H eiberg
betroede m ig, medens hun sad for m ig og ofte pludrede
som en Sangfu gl.
«Veed De, naar jeg falder paa Scenen, sørger jeg na-
tu rligviis for, at det tager sig ud for P arkettet, og at mine
Fød der vise sig saa smaa som m u ligt; derfor vender jeg
Fod saalerne mod Publikum og har malet en sort Rand paa
de nye, hvide Saaler. k Man læ gger da blot Mæ rke til det
L y se og beundrer mine smaa Fødder.»
En gan g, da hun var meget glad over mit A rbeide,
lovede hun at gjøre mig en eller anden G læ de til Gjengjæ ld,
naar det stod i hendes Magt. Je g huskede det og bad h p d e
k ort efter om at anvende sin Indflydelse til Fo rd eel for en
fattig Statistin d e, en Bekjendt af min H ustru.
Je g hørte
dog aldrig, at min H envendelse havde frugtet. - Men hvorfor
tale om alt det, som nu ligger saa langt tilbage i T iden?»
P ro fesso ren taug og frem tog et gulnet Papir.
« See her et B re v fra min Ven R o sen k ild e:
«Da jeg iaftes kom hjem fra Theatret blev jeg meget
glæ delig o verrasket ved det smukke, tiltalende M aleri, De
har foræ ret mig. Je g spurgte jo strax mig selv, hvorved jeg
havde gjort m ig fortjent til en saa stor O pmæ rksomhed; men
den lille S k y g g e , som T vivlen kastede over min G læ de, for-
joges ø ieb likkelig ved T anken om d e . glade T im er, vort
herlige Sam liv har forskaffet os, vore V andringer i den deilige
S k o v , hvorfra De har sendt m ig et saa smukt M inde, og
endelig om vort kunstneriske B roderskab, der tiltrods foi
de forskjellige V eie dog lader os arbeide til eet og det
samme M aal: D et Sande og det Skjønne.
Ja , det var K amm eratliv i «D et gode Sin delag».
Der
var K apitain Schack, ham, Fren ologen , M aleren; naar han