232 / 260
sine Sø stre, og for den S lags Fø lelser bør alle andre Hensyn
vige.
N u ere de Allesammen døde; det var et forgjæ ves
O ffer, jeg bragte dem.
Idag er jeg en eensom og melan
kolsk, gammel M and.»
« G aaer De aldrig mere ud?»
« Jo , min Sø n og jeg var forleden ude i N ørrebroes
T h eater; vi røg vore C igarer og drak en K o p The og lo
af, hvad vi saae. V i skal Skam snart derud igjen. Je g har
godt a f lidt A d spredelse; saa lever jeg op paany. — Som
sagt, nu har jeg kastet Penselen og slaaer mig til Bogen.
Det er den gam le H istorie, jeg for T iden læ ser, om Jødernes
H jemkomst fra B ab ylo n , hvorledes det kloge F o lk øjeblikkelig
gjenoprettede deres Akadem istole.
V i staae i moralsk Hen
seende uhyre langt tilbage for hine T iders alvorlige Stræ ben
mod F o ræ d lin g. H vilken D ybde i deres Sen tentser! Det er
dog vo r Fo ræ d lin g, det Hele kommer an paa — og vi troe,
at vi ere gaaede fremad, ja, vi ere nogle H elvedes K arle,
e r v i -
. . .
■ • i l .
S e e, nu er det igjen A p rilu d stillin g; iaar er jeg i e
med længer. D er falder m ig en V ise ind, jeg engang lavede
til en F o r å r s u d s tillin g ; jeg er ogsaa D igter, maa De vide.
De skal høre min V ise, inden jeg gaaer.»
Den gam le M aler begyndte med blød og rystende Stemme
til en Melodi a f «Ungdom og G alskab» at syn ge.
«Hvis et god t Raad I følge vil,
lad os da nyde Ø ieblikkets Glæde.
H usk, at saalænge Verden, den var til,
har kun Sorg o g G læ de her haft Sæde.
Kunstneren har nu malet, modelleert
M ennesker, Landskaber; Sviin og K øer og H este;
men vent nu, til det bliver kritiseert,
først s a a veed man, hvad der er det bedste.
2 1 I
'
4
*