233 / 260
2 12
Hvis man saa ret belæres vil,
saa bli’er man narret slemt April.
N u, kjære Venner, lad os klinke paa
hver en god o g æ rlig Frem adstræben.
Lad saa Een meer, en Anden mindre naae,
kun Æ rlighed i H jertet som paa Læben.
Hvis man saa for A lvor ret blot vil,
saa biir man narret ei April.» —
Den fordum saa feirede K u n stn er var nu en O lding,
der med bøiet H oved lyttede til det fjerne L iv , hæ vet over
Døgnets K am pe, medens hans H jerte endnu slo g varm t for
det Sm ukke og G ode. Han havde sik k erlig i sit L iv s A ften
naaet den H øide, h vortil Manddommen i dens stæ rke L id e n
skabers T id sjældent naaer: R esignation ens F re d , der lever
sit rigeste L iv i og for Andre.