234 / 260
Hvorledes Carit Etlar tog Afsked
fra Bibliotheket.
T
A aret 1 880 begyndte C arit Etlars H elbred at vakle.
Hans Sygdom fik Næ rin g ved de uheldige sanitaire F o r
hold i det kongelige B ib lio th ek, hvor Forfatterens Plads i
det lille K o n to r for Udlaanet var nær ved Døren ind til
den store B ogh al, der om V interen sendte et isnende Pust
over ham,
naar D øren gik op, og den gik ofte op.
E tlar
tog im idlertid intet H ensyn hertil, stolede paa sit tidligere
ubøielige, jydske H elbred og blev i sin Stilling.
Den
E fteraarsn at i
18 8 4 ,
da C hristiansborg
Slot
brændte, tilbragte han i den lave M ellembygning over B u e
gangen, hvor L u ern e truede med at bryde gjennem S k ille
muren.
« Je g tæ nkte den N at flere
G ange paa min Fader,
Brandinspekteuren, medens G nisterne saa gudsforgaaent føge
hen under den sorte H immel, og ønskede, jeg havde Math
Hjeil og A bel og et P ar andre haandfaste Fredericiakarle
ved vor gode H ampeslange derovrefra istedet for al den
Tummel og F o rv irrin g rundt om ,» fortæ ller C arit Etlar.