205 / 260
\
«C arit E tla r» .
Farfaderen s u ro kkelige T ro paa det Sto re
og G ode i L iv e t, som han indpodede hos D rengen, en poe
tisk barnlig T ro paa en uransagelig V erden sstyrelse gjennem-
syrer hans D igtning.
T roen paa Fø lelsen s P oesi og dens
mulige Vedligeholdelse paa Sam fundets forskjellige T rin , paa
de forædlede Lid en skab ers H øihed, selv under den haardeste
Kam p for T ilvæ relsen . E n K am p, der for ham maa til, for
at vi kunne trives, ligesom der maa R eg n og L u ft til, for
at Planten kan voxe. K am pe, der u dvikle og styrk e og «i
en T im es U lyk k e læ rer os mere end et heelt A ars L y k k e » .
Som ofte føre til «de ensomme T in d er» , men ligesaa ofte
gjennem P rø velsen til R esignation ens F red , «der lever det
rigeste og selvud viklen de L iv i og for A n dre».
Denne O verb eviisn in g om den m enneskelige E vn es Magt
til at kunne vinde frem a f Intet, denne T ro paa gode F ø
lelsers S eier, som finder G jen klan g i ethvert sundt og ufor
dæ rvet B ry st, er den foryngende K ild e, h vo raf han har øst
for sig selv og Andre paa sin L iv sv e i.
Det er den røde
Tiaad, som spinder sig gjennem E tlars P ro du ktion og overalt
har B erø rin gspu n k ter med F o lk ets H aab, T ro og Læ n gsler.
A f denne bærende L ivsan sk u else voxede disse karske,
bredbrystede T yp e r med det trofaste H jerte, sam lede nordiske
Frem toninger, h voraf hver enkelt er en og samme Aands
A fføding, og som derfor alle bære vo r Folkeaand s ensfarvede
Stem pel, men som alligevel i Frem stillingen vexle i uensartet
C h arak teristik , der nøie er U d tryk for et originalt Indre og
dets Stem n in ger, og som i H andling lader frem skinne en
bestemt concentreret Sjæ leskildrin g i rom antisk Indfatning.
C arit E tla r vedblev saaledes at gaae sin egen Vei og
fortsatte i Manddom saarenes vexlende T ilsk ik k elser B arn dom
mens E n eb oerliv. Den gam le Farfaders Sm iil og H ovedrysten
1 84
I