242 / 260
22 1
evangeliske K ap el til hans Pleiedatter, O lga A ugusta Schultz.
V ielsen forrettedes a f P astor Johannes Sebering. — Og saa
O pholdet paa C o rsik a.
Det var en sand G læ de at gjensee M arburg.
B ro sb øll
traadte ud a f V ognen med kneisende Holdning og faste
Sk rid t.
H otellets F o lk stim lede sammen for at see det
nye V idunder, som W ildungen saa øiensynlig havde frem
bragt.
G eheim eraad M annkopif greb B ro sb øll i sine Arme
og krysted e ham k raftig t; men da B ro sb øll gjorde Gjen-
gjæ ld, sk reg P ro fesso ren og søgte at frigjøre sig for F a v n
taget. « S ie sind ein nordischer E ic h e !» udbrød han fornøiet.
E fte r nogle glade Dages Ophold i den interessante,
gam le Stad , som Professorern e W ellhausen og Mannkopff
selv fo reviste, gik R eisen over B asel, B ern , Lausanne,
Sim plon til Pallan za, som naaedes i Novem ber.
H erlige D age i «G rand Hotel» ved L ago M aggiores
B re d !
So len skinnede endnu varm t, Fiirben en e boltrede
sig paa Murene, V iin druer og Fersken er hilste Velkommen
til Italien.
H er fik D igteren ogsaa venlige H ilsener fra
sine Landsmænd, idet den elskvæ rdige Etatsraadinde Suhr,
G en eralkon sulin de Holmblad og Frø k en C lara B ergsøe be
søgte ham i den lille C halet, der hørte til Hotellet.
Især
den sidste Dame spredte ved sin aandrige Sam tale og lige
fremme H jertelighed L y s over de mørke A ftener. Desvæ rre
skulde dette behagelige Ophold brat afsluttes.
«H ar De hørt, at V exellerer Hansen er gaaet fallit?»
spurgte F rø k en B ergsø e D igteren en Aften, medens vi sade
i den kam eliasm ykkede, kunstig opvarmede Vestibule.
«H vem ?»
«Hansen paa Am agertorv.»