243 / 260
222
Inden B ortreisen havde C arit E tla r betroet alle sine
rede Pen ge til denne V exellerer.
N u havde han tabt dem.
Det var et haardt Slag. K lo k k en var ni om A ftenen. Det
v ar en ophidsende G an g langs Søen s B red , hvor den hvide,
usunde A ften taage indhyllede L ygtern e, ind til T eleg raf
bureauet i Pallanza.
Telegramm et afsen dtes; men der kom
intet S v a r.
Næ ste D ag ind traf derimod det længselsfuldt
ventede B re v fra K u ltusm in isteriet.
E tlars A n søgn in g om
forlæ nget F e rie var afslaaet, eftersom hans Sygdom allerede
et A a r havde hindret ham i at røgte sit Em bede.
Det var ikke lyse U d sigter for R econvalescenten.
Pensionen efter fem ogtredive A ars Em bedstid b lev ansat til
lidt o ver femhundrede K ro n e r aarlig , hans Fo rfattergage
beløb sig dengang til tusind K ro n e r aarlig, hans Eiendom i
F re d e rik sb e rg A lle e, der var o vergivet et Fæ llesb oes A d
m inistration, indbragte Underskud, de rede Pen ge vare tabte
ved H ansens F a llit, de bedste a f E tlars V æ rk er vare alle
rede dengang solgte til B ogh and lerne til A rv og E ie , og
u dover disse P o ster eiede D igteren Intet.
Hans A rb ejd s
kraft syntes nu udtøm t.
E n G aldefeber fængslede atter
C arit E tla r til Sengen.
Den stæ rke Mands tidligere ubøie-
lige E n erg i syntes lammet i de første D age efter K atastrofen.
Det var som om den gam le B yg n in g skulde nedbrydes til
G runden, før den nye opreistes derpaa. — Etatsraad H egel,
der altid havde viist sig som en god Ven a f C arit E tlar,
og som bekjendt var en F ad er for sit F o rlags F o rfattere,
blev underrettet om C arit E tlars Uheld.
Han sendte ø je
blik k elig et F o rsk u d paa et bestilt Væ rk o ver C o rsik a.
Saasn art F o rfatteren atter var vel oven Sen ge, fo rt
sattes R eisen til A jaccio over G enua
langs R ivieraen .