394 / 398
Rødt og Graat
387
min Bevidsthed i lige Linie med de andre, eller vel endog
bag de andre, der tillige imponerede som Kunstværker.
Og skønt jeg ikke forsømte at gruble over de mange
historiske, filologiske, æstetiske, metriske Detail-Spørgsmaal,
der vilde kræve megen Tid og bl. a. gøre et længere Ophold
i England nødvendigt, svævede mine Tanker nu over det
store Stof og fik til alle Sider Horizont. Ja, jeg kan sige,
at i de Aar, der endnu gik hen, før jeg begyndte den
endelige Nedskrivning og Trykningen af Bogen
William
Shakespeare,
var mit egentlige Udbytte af mine Drømmerier
om og med denne Aand, som leved og virked omkring Aar
1600 og var frisk som en Morgen trehundred Aar efter
hans Død, det at jeg løftedes op over de snevre Forhold,
hvori jeg af Skæbnen var stillet, og saa frit omkring mig,
tilbage til Fortiden og frem til de kommende Dage.
Thi indsnevret var jeg. Fra Udlandet kunde jeg ingen
dybere Forstaaelse vente.
Efterhaanden som Aarene gik,
var jeg for Tyskerne bleven dette ene, den som først havde
gjort dem opmærksom paa Henrik Ibsen, og den, som først
havde henledet Opmærksomheden paa Friedrich Nietzsche.
Jeg var Ibsen-Kritikeren og Nietzsche-Anerkenderen, basta!
Bad man mig fra Tyskland om en Artikel eller et Foredrag,
saa anmodedes jeg ufravigeligt, undertiden mere end fyrretyve
Gange i et Aar, om at skrive eller tale om Ibsen og om
Nietzsche. Og da man i Evropa og Amerika endnu mest
kendte mig over Tyskland, saa blev denne Opfattelse, den
snevrest mulige, efterhaanden overalt Grundopfattelsen af mig.
I Hjemmet var jeg endnu paa mange andre Maader
indsnevret. Danmarks og alle danske Forholds Lidenhed
virkede dobbelt trykkende paa den, der stod i livligt aande-
ligt Samkvem med Omverdenen. De samme Modstandere
skrev i de samme Aviser de samme Artikler imod mig nu
25*