Previous Page  389 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 389 / 398 Next Page
Page Background

382

Rødt og G raat

Hvem vilde taale Tidens Snært og Haan

Voldsmandens Overgreb, Stormandens Spot,

forsmaaet Elskovs Kvaler,

Rettens Omsvøb,

Embedsmcends Hovmod og de Spark, som rettes

a f Slyngler mod beskedne Hædersmænd,

naar han blot med en Knivspids kunde ridse

sit Rejsepas.

Man sporede endelig med Sikkerhed, af hvad Aand og

Hu Shakespeare paa et givet Tidspunkt var besjælet, i de

mange Tilfælde, hvor vi havde hans Stof baade udenfor

hans Værk og i Værket, altsaa var i Stand til punktuelt at

eftervise, i hvad Retning han ændrede og tillempede det.

Saaledes f. Eks. naar han paa et vist Tidspunkt af Uvilje

mod en bestemt Kvindetype, maaske endog mod Kvinden

overhovedet, stillede Kleopatras Færd i langt ugunstigere

Lys, end den gamle græske Historieskriver havde gjort,

hvem han iøvrigt i alle Enkeltheder fulgte.

Opgaven var da ikke uløselig, saa vanskelig den end

efter Sagens Natur maatte være.

Naar jeg saa tilbage over de historiske Skikkelser, jeg

i Aarenes Løb havde forsøgt at male i Legemsstørrelse, saa

faldt de for mit Øje i to Grupper, de som havde tiltrukket

mig ved de Tanker, og de som havde tiltrukket mig ved

de Lidenskaber, de gav Udtryk.

I min gamle Bog om Hippolyte Taine var det den

franske Kritikers Tanker, som sysselsatte mig, og først i

anden Linje Kunstneren i ham, i tredie hans Menneske­

væsen, der var mit eget saa uligt.

Hos Søren Kierkegaard havde vel Aandslivet først og

fremmest fængslet mig; men uadskilleligt fra det var P e r­

sonligheden, der, saa fjernt den stod mig,overfor Byen

Kjøbenhavn befandt sig i en med min beslægtet Situation.