Previous Page  387 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 387 / 398 Next Page
Page Background

380

Rødt og G raat

Ernst Brandes havde en god Forstaaelse af sine Byesbørn.

Han vidste godt, hvordan de vilde have det. Det er hans

Ære, at han ikke gav Køb, men holdt sit Blad efter sin

Overbevisning paa Bekostning af dets Udbredelse.“

Min Broders Død faldt paa et Tidspunkt, da mer end

én alvorlig Modgang ramte mig. — Naar man gaar ad en

ensom Gade i Kjøbenhavn ved Midnatstid, hænder det, at

man kommer til at gaa en Snes Skridt bag efter Lygtesluk­

keren, der da slukker ethvert Lys foran En, altsom man

nærmer sig til det.

Der er Tider i Ens Liv, hvor

man har en beslægtet Fornemmelse af at følge en Skæbne,

der saasnart man øjner et Lyspunkt i Ens Nærhed, slukker

det paa Ens Vej.

13.

Den, der vil fortælle sit Levned, kan love sig selv og andre

at være sanddru, ikke, som det barnagtigt kræves af ham,

at være upartisk. Sterne har med Rette bemærket, at over­

hovedet slet Intet bliver ganske upartisk gengivet; ifald man

vilde sige, at Spejlet som Gengiver udgør en Undtagelse,

saa drejer det dog vor Skikkelse om og gør højre Haand

til venstre.

Det er vel nærmest Harmen over de Vrængbilleder af

En, der sættes i Omløb, og Væmmelsen ved dem, som i

fremrykkede Aar gør En og Anden til Selvbiograf.

Paa det Tidspunkt, hvorved her dvæles, var jeg imid­

lertid endnu meget langt fra at spore nogen Drift til at

meddele mit Levned, følte tvertimod den kraftigste Uvilje

mod Tanken.

Det var paa helt anden Maade, at jeg da følte Trangen

til at lægge mit Indre for Dagen, nemlig, som jeg alt i

mange Aar havde gjort det, gennem Skildringen af en betyde