384 / 398
Rødt og Graat
377
tiltalende og lærerige Kunstby, som jeg saa for første Gang,
og derfra over Frankfurt hjem.
12
.
I Hjemmet traf et uventet Slag mig, min Broder Ernsts
pludselige Død.
Skønt hans Blad
Børstidende
paa det merkantile Om-
raade støttede Tietgen og var ledet med stort Maadehold,
kun øvede skarp Kritik over Humbug og Svindel, var det,
om saa blot paa Grund af det Navn, Redaktøren bar, yderst
ilde set af Magthaverne, den i Kraft af provisoriske Presse
love som provisoriske Finanslove siddende Regering. Literær
Medarbejder var til Stadighed Henrik Pontoppidan, og denne
havde en Dag genfortalt en gammeltysk spøgefuld Variant
af Legenden om Evas Skabelse: Gud gaar ved Aftentid gen
nem Paradisets Have og raaber til Adam, om han saa er
tilfreds med den Kvinde, han har givet ham, hvorpaa Adam
glad og henrykt kryber ud af et Buskads, hvor han har
ligget skjult, og svarer: Herre, jeg er mer end tilfreds, tag
blot alle mine Ribben, og gør en Kvinde af hvert!
Man skulde ikke tro det; men paa Grund af den For
tælling lagde i Begyndelsen af 90’erne i Danmark Regeringen
Sag an mod et Blads Redaktør, og krævede ham idømt
Fængselsstraf for Gudsbespottelse og Haan mod Religionen.
Overretten gav Regeringen Medhold. Men Sagen gik til
Højesteret, der til almindelig Overraskelse frifandt.
En af de unge Medarbejdere havde dernæst en Dag i
en spøgefuld Artikel kaldt Tordenskjold, visselig uden den
Hensigt at forsynde sig mod Søheltens af Ingen anfægtede
Ry, „den fra utallige Tændstik-Æsker bekendte Helt“. Skulde
man tro det? Et Par af Datidens (og Nutidens) patriotiske
Grosserere foranledigede i den Anledning en Adressestorm