Previous Page  390 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 390 / 398 Next Page
Page Background

Rødt og Graat

383

Skikkelser som Esaias Tegnér eller Schack Staffeldt

havde aldrig staaet for mig som Væsener, i hvilke mit eget

Væsen kunde finde Rum; de pirrede alene min kritiske

Forstand som dunkle Lignelser, i hvilke det gjaldt om at

finde den Ubekendte. Den antydedes hos Tegnér i Digtet

Mjdltsjukan,

røbedes hos Schack Staffeldt i de Digte, hvor

hans Lidenskab for Al-Enheden bryder frem, i den filosofisk

poetiske Lyksalighed ved at møde Altets polære Modsæt­

ninger som Vaar og Høst eller Naturens skilte Udviklings­

stadier som Blomst og Frugt forenede, eller i Glæden ved at

fornemme de ellers .adskilte Køns Sammensmeltning i den

mandlige Kastrats kvindelige Stemme.

Naar jeg derimod i sin Tid havde følt mig tiltrukket

af Ferdinand Lassalle, saa forskelligt hans Aandsomraade

var fra mit, saa beroede det paa det Stridbare i hans Væsen,

paa Tapperheden i hans Sind, Grundigheden af hans Kund­

skaber og Fyndigheden af hans Sprog. Han var en Kamp­

hane i stor Stil. Forsaavidt jeg i Halvfjerdserne var udsat

for at indskrænkes til det Samme, kunde jeg finde Hvile i

Sysselsættelsen med ham.

En omfangsrigere

Aand af Kæmper-Typen var Lord

Byron, i hvem jeg dengang samtidigt havde fordybet mig,

og hos hvem jeg fandt meget, jeg fuldt forstod, og som

anslog Strenge i mit Bryst. Men mere end Byron var det

dog i hin Tid Shelley, som betog mig ved sit Væsens

uselviske Oprør mod enhver forkastelig Vedtægt i Sæder

som i Dogmer, dette Oprørske i uopløselig Forening med

den reneste Poesi, den skærest og sødest klingende Lyrik.

Hvad de Franskmænd, jeg fremstilte, angaar, havde jeg

tidligst beundret Mérimée og Musset. Jeg havde

følt baade

med Musset og Hugo,

men kun fundet enkelte Elementer

af mit eget Væsen i

dem, og Sysselsættelsen med dem