Previous Page  388 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 388 / 398 Next Page
Page Background

Rødt og Graat

381

ligere Personlighed, i hvem jeg formaaede at bryde ind fra

en eller anden Side, for saa at fordybe mig i Manden. En af

Betingelserne for at Arbejdet kunde lykkes, var, at Skik­

kelsen i en vis Henseende svarede til det Udviklingstrin,

hvorpaa jeg da netop stod, og at den var rummelig nok til

at jeg kunde røre mig i den.

Atten Aar tidligere havde jeg fundet mig helt til Rette

i Lassalle. Nu behøvede jeg saa megen Plads, at jeg in­

stinktmæssig havde tyet til Shakespeare, om hvem jeg det

Foraar afsluttede mine Forelæsninger. Disse Forelæsninger

var endnu kun et raat og foreløbigt Udkast, der havde

taget tre Halvaar. Jeg lod dette Udkast ligge og ruge i

mig mer end halvtredie Aar endnu, indtil jeg i December 1894

begyndte Nedskrivningen af Bogen.

Men i al den Tid var Shakespeare ikke ude af mine

Tanker. Den Opgave havde fristet mig at bygge hans

Menneskevæsen op i dets Vækst og Udfoldelse, som det

lod sig ane igennem hans Værker, en Opgave, som Ingen

havde stillet sig og endnu mindre Nogen løst. Saa lidet

vidstes jo af positive Kendsgerninger om Manden, at i Da­

tiden Læren om at Shakespeare slet ikke var Værkernes

virkelige Forfatter, havde fundet rivende Tilslutning, ikke

blot blandt de ganske Raa og Ukyndige, men endog blandt

højt Dannede; Nietzsche var iblandt dem. Ikke desmindre

havde Forfatteren sikkert nok heddet Shakespeare, og der

gaves mange Midler til at trænge ind i Shakespeares Følel­

sesliv. Man sporede det i alle de Tilfælde, hvor Digteren

talte i eget Navn, som i sine Sonetter, og i alle de Tilfælde,

hvor han ved Uagtsomhed lagde en Person Følelser i Mun­

den, der ganske stred mod den Paagældendes Samfunds­

stilling og mulige Erfaringer, men fyldte ham selv, som naar

Prins Hamlet siger: