172 / 363
snart færdigt lærte moderen ham, og han blev da sidenhen efter
Yngvar Hauges mening en af de mest fremragende tegnere, Norge
har haft, idet Linstow efter unionsbruddet blev norsk.
Tegneundervisningen har da også en stor pædagogisk betyd
ning, som man tidligere lagde større vægt på, end man gør i dag.
Det at gennemtænke en sag og rent visuelt fatte det endelige mål
kan bruges og virke befrugtende ved løsningen af talløse praktiske,
tekniske, kunstneriske og videnskabelige opgaver. Det at arbejde
på en tegning, som ikke skal være færdig i dag, ikke i morgen og
ikke om en måned, men som i hvert af sine led skal have det ende
lige produkts kvalitet, kræver et vist mål af dygtighed, omtanke,
nøjagtighed og fantasi, hvis resultatet skal blive tilfredsstillende.
Disse færdigheder kan en god og forsvarlig tegneundervisning i
høj grad bibringe sine lærlinge. Mange gange når man frem til
den rigtige afgørelse i en sag ved for sit indre blik eller på en teg
ning at overskue sagens enkelte bestanddele og vej ederes betydning
for løsningen op mod hinanden.
Det, der kan siges om tegning ex cathedra, er snart sagt, og det
videnskabelige grundlag må siges at være udeksperimenteret på
Euklids og reformationsgeometriens tid. Men selve tegneopgaven
er hver gang lige frisk — lige svær. Det er ikke svært at tegne en
streg, men det er meget svært at tegne netop den streg, det skal
være, og det er svært at forme netop det bogstav, der i forbindelse
med andre svære bogstaver skal udgøre det kunstneriske hele, vi
kalder skrift, og som er en del af vor kulturarv. Der må megen
øvelse til, og der må skabes ro og åndelig balance. Udøveren må
med et moderne udtryk „afspændes“ for at kunne koncentrere sig
så fuldtud om opgaven, at resultatet kan blive godt. Tegneunder
visning må derfor blive et meget personligt anliggende mellem
læreren og eleven, tilliden må oprettes. Hertil kommer for det
stereometriske stof, at evnen til at „se i rummet“ skal udvikles, en
evne, som desværre ikke er alle beskåret. Først og fremmest gælder
det om at stille eleven i det rette forhold til det rent manuelle og
til nøjagtighedskravet og give ham den følsomhed i hånden og
sikkerhed i øjet, der skal til for at kunne tegne rigtigt og smukt.
Her ved Højskolen må vi se bort fra særlige evner og anlæg hos
de studerende, og vi må gå så meget i dybden, som bredden til-
169