GeorgBrandes

177

men i Historieforskningen, den aktuelle Politik og Presse og til et

af Danmarks mest betegnende Indskud i den moderne Litteratur.«

I Jubilæumsaarene

1902

har Vilh. Andersen desuden skrevet

et Par Artikler i »

T ilskueren

«, henholdsvis* om »Georg Brandes og

Danmark« og »Georg Brandes og dansk Litteratur«, hvortil kommer

den indholdsrige Afhandling i »Tider og Typer af dansk Aands Hi

storie« 1916. Den første af Artiklerne findes i

Litteraturbilleder

Folketingsmand

Ju l. Bomholt

har i sin Bog »Dansk Digtning fra

den industrielle Revolution til vore Dage« 1930 givet dette lille Bi

drag:

»I Kampens Hede blev Brandes baade over- og undervurderet,

og først en senere Tid fik Øje paa Mennesket bag Forskansnin

gerne. Han var Europæer eller rettere: Storbymenneske, med For

agt for al isoleret Provinsialisme. Dertil i Besiddelse af en uendelig

smidig Indlevelsesevne, med et skarpt Blik for Enkelthederne og

vaagen overfor de pikante Muligheder, altid parat til et nyde Ma-

licen i en privat Anekdotes Afsløringer. Overfor Modstandere:

Trods og Foragt; overfor det Stof, han vilde beherske: en evigt

spillende, næsten kvindelig Nyfigenhed; overfor Venner: tindren

de, inspirerende Liv, en altid aandfuld Causeur. Det, som Efter

slægten mest maa beundre, var hans forbavsende Vitalitet, der til

lod ham at arbejde i et Omfang, som det kun er givet de ganske

faa.«

Svend Borberg

nævner Brandes i sin Artikel »Livsbelysningen gen

nem 50 Aar« i »Tilskueren«s Jubilæumsnummer December 1933 (S.

428— 2 9 ):

»Georg Brandes selv gjorde hele Perioden med igennem halv

tredsindstyve Aar, og han forblev den samme, men ikke i Omver

denens Øjne. Det blev mere og mere indlysende, at denne Mand,

der paa saa afgørende Maade havde grebet ind i Udviklingen, i

hvert Fald i Danmark, — inderst inde aldrig havde troet synderlig

paa den. Han kæmpede for Nøgternheden, men var selv begejstret,

besat. Hans Virksomhed blev af afgørende Betydning for Demo

kratiets Sejr baade i Livet og i Litteraturen.«

Professor

Hans B rix

har skrevet »Nationaltidende«s Nekrolog

over Brandes den 20. Februar og udtaler her bl. a.:

»Da Georg Brandes for over tresindstyve Aar siden for Alvor

gav sig hen til Studiet af de nordiske Litteraturer og de førende

Verdenslitteraturer, var det Aandsliv, indenfor hvilket han ved sin

Fødsel var hensat, præget af en voksende Tilbagegang.

Det blev Georg Brandes’ Opgave dels at opgøre alle Værdierne

i det rige, gamle Bo, dels at søge fremkaldt en ny Blomstring i den