194 / 237
183
udtrykke nogen Skuffelse over, at han ikke kom i særlig nært Forhold
til ham. Hvor stærkt han beundrer Brandes fremgaar af S. 202:
»Fra Midten af Halvfemserne falder min Optagelse i Studen
tersamfundet, der havde en ganske overordentlig Betydning for
min Udvikling, idet jeg her var rykket ind i Realismens egen faste
Borg, var bleven Omgangsfælle med selve Georg Brandes og hele
hans Digterkreds. Det hører maaske til de rigeste Timer i mit Liv
— disse Lørdag-Aftener i Studentersamfundet. ...«
En Mindetale, Aakjær holdt efter Brandes’ Død 1927, findes op
trykt i »Muld og Mænd« 1932, S. 116— 23.
Allerede
H. C. Andersen
besøgte Brandes. Som andetsteds omtalt
skrev den da 27-aarige Kritiker i »Illustreret Tidende« 1869 sin be
rømte Afhandling om Andersens Eventyr; disse Artikler affødte en
lille, men for begge Parter saare karakteristisk Brevveksling, som fin
des blandt de udgivne Breve fra og til H. C. Andersen og i 1936 yder
ligere er behandlet i J. P. Bangs Bog »H. C. A. og Georg Brandes«; her
skal blot citeres et Brudstykke af det Brev, som Brandes modtog i
Juli 1869, og hvor Andersen roser ham i følgende Vendinger:
» ... Jeg saa tilfældigviis »Illustreret Tidende« og læste, hvad
der stod om »Andersens Eventyr«. Jeg blev glad ved at see Deres
Mærke derunder, idet jeg længe har ønsket, at De udtalte Dem om
et eller andet af mine Arbejder; De ved, med hvilken Glæde jeg
altid har læst og læser Deres Critik, idet jeg i den fornemmer Aand
og Hjerte, ja, altid lærer Et og Andet. Dette har jeg nok ogsaa ud
talt for Dem.
De har med Kløgt og Ungdommens Inderlighed seet lige ind i
Hjertebunden hos mine smaa, aandelige Børn, og jeg følte under
Læsningen en Glæde, som jeg ønsker maa af Gud blive Dem gjen-
gjældt. Deres Udtalelse om min Maade at fortælle paa er saa rigtig
og betydende fremsat, at jeg igaar i et Brev til min Forlægger i
New York omtalte samme og lovede ham de omtalte Numre til
sendte i Krydsbaand.«
Herman Bang
, der iøvrigt altid stod Brandes ret fjernt, skriver i en
Artikel i »Illustreret Tidende« 2-2— 1902 bl. a.:
»Georg Brandes blev for os Formidleren af Tidens store Tan
ker, og han blev det, mens han, bestandig æggende, altid ildende,
paany og paany fremaddrivende, malede et Hundredaars Største
for sit altfor nøjsomme Folk.
Og hvem af de Største var det, han, med Hensigt og under sit
Opdragelsesværk, malede først og sidst? De Herskende, de Villen
de, de Utaalmodige, de ingensinde Tilfredsstillede, de indtil Døden