188
den sikkert ogsaa virkeligt ligger, i det store Syn paa Poesi og Li-
teratur og i den store Sans for Kunstens Betydning som frigørende
ogsaa paa Livsanskuelsernes og det praktiske Livs Omraader.
Mange overilede og ubillige Domme ere udtalte af ham. Men det
er et sørgeligt Tidens Tegn, naar nu til Dags saa mange smaa, ofte
grumme smaa Mennesker stimle sammen for at slaa den gamle
Løve ned (uagtet den efter deres Mening er slaaet ihjel for længe
siden), uden at have Blik for den store Betydning, han uimodsige
ligt har.«
Forfatteren
A lfred Ipsen
har skrevet den eneste eksisterende egent
lige Brandes-Biografi; den udkom 1902— 03 og slutter med følgende
Dom:
»Med sine Fortrin og Fejl vil han blive staaende i vor Historie
som et mærkeligt Modsigelsens Tegn fra en Søndringens Tid, til
Opmuntring og til Advarsel, til Opmuntring som et Tegn paa, hvad
menneskelig Energi kan naa i Forbindelse med rige Evner, men et
advarende Eksempel paa, hvor let store Evner kan komme paa
Afveje og paa, hvordan det gaar, naar et rigt begavet Menneske
vover sig ud over sin Begrænsning og som Faeton prøver paa at
køre Solens Vogn.«
Johs. Jørgensen
har i sine »Essays« 1906 i Afsnittet »Romantiken
i moderne dansk Literatur« bl. a. skrevet:
»Naar man betragter den første Generation af moderne Forfat
tere herhjemme og især selve Bevægelsens Hovedmand Georg Bran
des paa hans tidlige Stadier, saa er det interessant at se, hvor man
ge Lighedspunkter den) spirende danske Modernisme frembyder
med den Bevægelse, der kaldes »Det unge Tyskland«. Ja,
den
euro
pæiske Skikkelse, som maaske allerbedst tjener til Belysning af
Georg Brandes’ mærkelige Personlighed, er netop det unge Tysk
lands første Mand Heinrich Heine, og det er sært, at ingen af Dr.
Brandes’ Biografer endnu har gjort opmærksom derpaa.«
Harald Kiddes
Artikler og Breve blev i 1928 udgivet af Højskole
forstander Jens Marinus Jensen. Heri findes (S. 47— 48) en Udtalelse
af Kidde til Brandes’ 70-Aarsdag:
» ... Et Sted i »Den romantiske Skole i Tyskland« fortæller
Georg Brandes om, hvorledes han som Barn i en gammel Biografi
læste om Daniel Defoe, at han af Myndighederne stilledes i Gabe
stokken for at forhaanes af Folket, men i Stedet derfor af en dri
stig og retfærdig Hånd blev bekranset.« Og han fortsætter: »Jeg
husker, jeg tænkte den Gang ved mig selv: Hvis et Menneske no
gen Sinde fandt en sådan stakkels forhånet og mishandlet Sand




