GeorgBrandes

188

den sikkert ogsaa virkeligt ligger, i det store Syn paa Poesi og Li-

teratur og i den store Sans for Kunstens Betydning som frigørende

ogsaa paa Livsanskuelsernes og det praktiske Livs Omraader.

Mange overilede og ubillige Domme ere udtalte af ham. Men det

er et sørgeligt Tidens Tegn, naar nu til Dags saa mange smaa, ofte

grumme smaa Mennesker stimle sammen for at slaa den gamle

Løve ned (uagtet den efter deres Mening er slaaet ihjel for længe

siden), uden at have Blik for den store Betydning, han uimodsige

ligt har.«

Forfatteren

A lfred Ipsen

har skrevet den eneste eksisterende egent

lige Brandes-Biografi; den udkom 1902— 03 og slutter med følgende

Dom:

»Med sine Fortrin og Fejl vil han blive staaende i vor Historie

som et mærkeligt Modsigelsens Tegn fra en Søndringens Tid, til

Opmuntring og til Advarsel, til Opmuntring som et Tegn paa, hvad

menneskelig Energi kan naa i Forbindelse med rige Evner, men et

advarende Eksempel paa, hvor let store Evner kan komme paa

Afveje og paa, hvordan det gaar, naar et rigt begavet Menneske

vover sig ud over sin Begrænsning og som Faeton prøver paa at

køre Solens Vogn.«

Johs. Jørgensen

har i sine »Essays« 1906 i Afsnittet »Romantiken

i moderne dansk Literatur« bl. a. skrevet:

»Naar man betragter den første Generation af moderne Forfat

tere herhjemme og især selve Bevægelsens Hovedmand Georg Bran

des paa hans tidlige Stadier, saa er det interessant at se, hvor man

ge Lighedspunkter den) spirende danske Modernisme frembyder

med den Bevægelse, der kaldes »Det unge Tyskland«. Ja,

den

euro

pæiske Skikkelse, som maaske allerbedst tjener til Belysning af

Georg Brandes’ mærkelige Personlighed, er netop det unge Tysk

lands første Mand Heinrich Heine, og det er sært, at ingen af Dr.

Brandes’ Biografer endnu har gjort opmærksom derpaa.«

Harald Kiddes

Artikler og Breve blev i 1928 udgivet af Højskole

forstander Jens Marinus Jensen. Heri findes (S. 47— 48) en Udtalelse

af Kidde til Brandes’ 70-Aarsdag:

» ... Et Sted i »Den romantiske Skole i Tyskland« fortæller

Georg Brandes om, hvorledes han som Barn i en gammel Biografi

læste om Daniel Defoe, at han af Myndighederne stilledes i Gabe

stokken for at forhaanes af Folket, men i Stedet derfor af en dri

stig og retfærdig Hånd blev bekranset.« Og han fortsætter: »Jeg

husker, jeg tænkte den Gang ved mig selv: Hvis et Menneske no

gen Sinde fandt en sådan stakkels forhånet og mishandlet Sand