GeorgBrandes

Her følger et Par Sider med stærkt personlige Smaatræk og Minder

fra denne, antagelig den tristeste Dag i Brandes’ Liv. Senere fortsæt

ter Brandes:

»Hun skulde begraves d. 25. November, paa den Ulykkesdag,

hvor lige fra min spædeste Barndom ved en Tilfældighed saa meget

Ondt havde ramt mig. Tyve Aar forinden havde jeg i Rom den

Dag ligget, opgivet af Lægen. Netop fem Aar forinden havde paa

den Dag en Ulykke truffet mig, hvis Følger jeg endnu fornam . Nu

skulde jeg paa den lægge min Datter i Jorden.

24. November om Natten sad jeg i mit øde, triste Hjem, mens

Vinden hylede afskyeligt omkring H jørnet. ... Under en afskyelig,

raa Østenvind, der gik til Marv og Ben, blev hun sænket i Jorden.

Præstens Tale var oprørende, nærmest rettet imod mig, desuden

stupid: han betonede atter og atter, at det tiaarige Barn var Syn

derinde. Han misbrugte det Overtag, som det gav ham, at jeg af

velovervejede Grunde havde ladet den lille Pige døbe; jeg havde

gjort hvad jeg kunde for at skaane hende fo r Vanskeligheder i det

paa Vanskeligheder forud tilstrækkeligt rige Jordeliv. Min Foragt

fo r ham, som var stum, var ikke svagere fo r det, men slugtes af

Kvalen. Venners Deltagelse gjorde desuden godt.«

Søsteren, Fru Edith Philipp, skrev i Anledning af Kaj Munks

Skuespil »I Brændingen« i »Politiken« d. 21. Marts 1937 et Indlæg om

»Georg Brandes som Fader«, hvori hun ogsaa omtaler ovennævnte Be

gravelse, hvor Provst Fenger skældte Brandes »Hæder og Æ re fra for

hans frisindede Tankers Skyld«; og hun fortsætter:

»Dagen efter løb han op til min fortvivlede Mor og bad hende

grædende om Forladelse — det sidste var privat — det første var

offentligt. Dog alle Præster er ikke ens. Min Far havde flere Ven

ner, som var Præster, blandt dem især Pastor Blaumiiller, som

ogsaa viede mig.

Skønt jeg efter min Søsters Død blev dobbelt forkælet, har jeg

aldrig ejet en Cykle eller haft Tobak i min Mund, da det var Eman

cipation. Far bad mig om aldrig at klippe mit eller senere min

Datters Haar kort, da det var ukvindeligt.«

Fru Philipp slutter med at citere af et af Faderens Foredrag:

»Hvad man bringer ind i sin Hustrus og sine Børns Daglig

stue, maa først sigtes 3 Gange.«

Med Datterens Begravelse hører Bidragene fra »Levned« op — de

nærmest følgende Oplysninger stammer fra en Artikel i »National

tidende« af Haagen Falkenfleth Dagen efter Brandes’ Død ; her nævnes

hans næstsidste Hjemsted paa H jørnet af Havnegade og Nyhavn: