95 / 237
86
jeg ikke selv er Herre over, og som aldrig i mindste Maade er
blevet opmuntrede af den Dame, som disse gælder, er Skyld i, at
jeg ikke godt mere kan bo under samme Tag med hende i Deres
Hus. Jeg føler mig ulykkelig her i København, fordi jeg ikke ser
denne Dame, men jeg føler mig i Steglitz endnu mere ulykkelig,
ford i jeg der ser hende daglig, som en andens Kone. Jeg har længe
følt Kimen til denne Kærlighed i mig, jeg har prøvet paa at ud
rydde den og at bekæmpe denne Følelse. Men Kampen er ikke lyk
kedes for mig. Kvælende Mismod er blevet den eneste Følge, og
i Vinter den sørgeligste Mangel paa aandelig Arbejdslyst.
Nu da jeg hverken kan eller vil hemmeligholde det længere;
siger jeg Dem frit og aabent, hvordan jeg er til Mode.
Denne Følelse har maaske kun taget til i Styrke, ford i jeg un
der mit længere Ophold i Deres Hus, hvor den fremmede u frivil
ligt bliver Vidne til meget, som ikke bliver hemmeligholdt over
for ham, tror at have iagttaget, at De selv i Deres Forhold føler
Dem utilfredsstillet og ikke lykkelig — (langtfra saa lykkelig, som
De kunde være blevet i et lykkeligt Æ gteskab). Kun disse forment
lige Iagttagelser giver derfor ogsaa mit Skriftemaal en Mening.
Forsøg paa at tilintetgøre en andens Lykke vilde aldrig kunne fal
de mig ind. Men det er ofte i mine sørgmodige Grublerier faldet
mig ind, at min Lykke ikke behøvede at være afhængig af Deres
Ulykke, ford i modsat min Ulykke aldeles ikke er betinget af Deres
Lykke.
De har altid vist mig et saa sandt Venskab, at det vilde være
mig uendelig smertefuldt at gribe fjendtligt ind i Deres Liv. Jeg
kan ikke lade være med at haabe, at det ikke behøver at blive
Tilfældet.
Tillidsfuldt lægger jeg min Hemmelighed i Deres Hænder. En
Mand med en mindre ædel og prøvet Karakter, en mindre fo r
domsfri og dannet Mand, vilde ingen gaa saa aabent til Værks
overfor. Jeg ved, hvor megen Smerte det Brev i alle Tilfælde maa
berede Dem, jeg føler det paa mig selv. Men De er for mandig til
at føle uretfærdig Harme eller til at rejse uretfærdige Anklager.
Jeg beder Dem alvorligt om at brænde dette Brev, og jeg over
lader det ganske til Deres Skøn, om De vil give Fru Strodtmann
Meddelelse om dets Indhold.
Deres ærbødige
Georg Brandes.
Strodtmanns Svar til Brandes lød:
Steglitz, den 20. Juli 1875.
Kære Brandes!
Her det aabenhjertige Svar paa Deres aabenhjertige Brev. Na
turligvis følte jeg mig forpligtet til straks at give H. (Henny Strodt
mann) Meddelelse derom og at lægge Afgørelsen paa den venska
beligste og mest ubundne Maade i hendes Hænder.