84
den unge Spanierindes Dejlighed og overlegne Person. Breve fra
Paris gennemkrydsede mit Sind som Dampere en Indsø, fik det
til at skumme højt og bølge stærkt, efterlod lange Kølvandsstri
ber. Ikke at hun selv sendte Brev, men hendes italienske Venner
og Veninder skrev paa hendes Vegne, tilsyneladende i hendes
Navn, beklagede i stærke Udtryk min urimelige Bortrejse, ønskede
og krævede min Tilbagevenden, skildrede hendes Savn, undertiden
hendes Vrede.«
Og den arme Yngling ender i Højsommeren 1867 med at føle sig
besat af den Tanke, at han bør gifte sig med hende! Omsider b ortvej
res Fantasteriet, efterladende den Del af hans Sjæleliv, der grænsede
op til det andet Køn, som en dybt oppløjet Mark, fyldt af den ene
Trang og Tanke: Hvor trænger jeg til et Hjerte.
Brandes betroede sig til en ganske ung og meget smuk Enke i sin
danske Bekendtskabskreds; hun bragte den unge Mand tilbage til V ir
keligheden, gengav ham Troen paa hans Fremtidsopgaver og — endte
med at forelske sig i ham »med en Lidenskab, der lo af Hensyn«. Bran
des staar dermed for første Gang i sit Liv overfor, hvad han selv kal
der »en levende erotisk Virkelighed — elsker for første Gang som en
Mand.«
Og samtidig optages hans Tanker af endnu en Kvinde, dog paa
helt forskellig Maade:
»L ivsforhold gjorde, at jeg blev indviet i ulykkelige og op rø
rende huslige Forhold, som de raadede i et velhavende Hus, hvor
jeg jævnligt blev indbudt og hvor for fjernere Staaendes Blik
alle Betingelser for huslig Lykke var tilstede
Hun skænkede
mig sin Fortrolighed, lod mig faa det fulde Indblik i hendes Livs
Forpinthed og anmodede om min Hjælp til Erobringen af sin Fri
hed.«1)
Inspiration kom Brandes ikke til at mangle i disse Aar — det sidst
nævnte Forhold blev endda direkte Aarsag til Udgivelsen af en Bog,
nemlig Oversættelsen af Stuart Mills Bog »Kvindernes Underkuelse.«
1875 forelskede Brandes sig i den tyske Professor, Forfatteren
Adolf Strodtmanns da 28-aarige Hustru Henny, Skilsmisse fulgte Aaret
efter, og den 29. Juli 1876 indgik Brandes Ægteskab med Fru Strodt-
mann.
*) Levned I, S. 215— 18.




