221 / 259
H V E R V E T S TÆNK E B OG
217
han ved bøn og håndspålæggelse helbredede legemlige lidelser og skavanker. Han
byggede et stort „Tabernakel“ og havde tilløb. Da menigheden blev stor nok dertil
erhvervede han et betydelig t landareal og fik udarbejdet en plan for anlæg af en
haveby med et åndeligt centrum. Tobak var forbudt og så var alkoholholdige drikke,
svin og kaniner var som „scavengers of the field“ urene og måtte ikke spises eller
i nogen form indføres eller forhandles inden for byens grænser. Dowie selv var borg
mester og havde en garde og politi. Viste en tilfældig besøgende sig med pibe, cigar
eller cigaret i munden eller i hånden, eller blot stikkende ud af en lomme, blev ved
kommende anholdt og mulkteret eller straffet med fængsel. I begyndelsen vakte
dette opsigt og kamp, men han førte sin krig igennem og alle nydelser eller forfrisk
ning for salg eller i hjemmene begrænsedes til bolcher, frugtsafter o. 1. Byen voksede,
ikke så langsomt endda og nogle særlige industrier udvikledes også, navnlig anlag
des et større gardinvæveri, det første i Amerika, og dets arbejdere hentedes i Skot
land. Dowie er død og en ny apostel er va lgt og så vidt vides trives byen vel. Et af-
gjort gode har den som værdsættes i Amerika. Alle landstrygere søger så langt som
mulig uden om den. Dowies efterfølger skal have gjort sig bekendt som apostel for
det gamle testamentes verdensopfattelse: en flad jord med himmerig over og helve
des evige ild under; men det er næppe så påfaldende i teologiske kredse, navnlig i
Amerika, som det synes for den oplyste menigmand. Hvorvidt en slig måneby ved
en større cosmopolitansk by kan betragtes som en sikkerhedsventil mod fanatiske
bevægelser i moderbyen er vel tv iv lsom t. Snarere må den vel siges at have fremmed
tyranniske bevægelser som alkoholforbudets ved at give disses venner våben i hæn
de. Zion City er jo ikke enestående, men har en forløber i Saltlake City, Mormon
byen, medens andre teologiske socialistiske forsøg har været kortlivede, afhængige
af en enkelt tyrans tilstedeværelse.
Men det kan være en nødvendighed at have opmærksomheden henvendt
på de mange sære og ejendommelige virkninger af markedsdriften, selv hvor denne
alieres med religiøse strømninger. Det er et socialt hverv at læmpe forholdene
efter disse for således at holde øje med denne drifts skyggesider. En ret talrig klasse
af mennesker har indrettet sig en snyltende tilværelse ved at slå følge til markedet
og der sørge for at trække penge fra hoben ved at friste denne til udskejelser. Det er
ikke alene karusselier og kastegynger som medbringes til det landlige marked og
danner dettes fornøjelsesanneks, men danse, spille og drikkeboderne. Det er vel
egentlig disse som bragte kildemarkederne i ondt ry og sluttelig til ophør og det er
disses agenter som nu rejser landet rundt og spreder synd og sygdom. Grundlovs
festerne har desuden givet disse bestanddele af det gamle kildemarked en ny bane,
og desforuden forslås tiden mellem markederne ved årlige høstfester eller „velgøren-
heds“markeder, hvor ly kan findes under det landlige politis vinger.
Det er kun gennem fristelserne at den menneskelige karakter udvikles, men
når disse fristelser bliver for fagmæssigt fremstillede, sa kommer de foi skellige
Dowie’s og skaber reaktion i en måske i længden mindre sund retning som let kan
blive samfundet kostbar. Man må lægge vind på idrættens folkelige udvikling så
ledes at den kan afløse danse- og spilleboderne ved de offentlig stævner. Men for at
dette skal have nogen art må rummelige festpladser indrettes ved alle byer efter
deres størrelse. Dette er jo i virkeligheden en udvidelse af markedsdriften af v id t
rækkende social betydning. — En renaissance af en gammel historisk bevægelse
Bb. 28.