225 / 259
H V E R V E T S TÆNK E B OG
221
var b levet beboet — da der ikke fandtes byer, en tid da matkedsdriften kun vagt
gjorde sig gældende. På den tid måtte enhver husstand forsyne sig selv med alle
fornødenheder både i retning af fødemidler, husly og klæder, ja selv lægehjælp
m åtte man belave sig på at yde ved kundskaber ang. urter og tro på stenes held
bredende ævne. Det var den tid da kvinderne måtte spinde, væve, bage og brygge,
når man da ikke ejede trælle til arbejdets udførelse. Men så meldte den vandrende
skrædder sig med forfængeligheden i stil og mode i syposen. Så kom træskomanden
og skomageren, hjulmanden, snedkeren og tømreren. Så kom væver, bager, slagter,
brygger og fisker; vel i begyndelsen som vandrende daglejere, men snart bosatte de
sig ved korsveje eller naturlige havnepladser og da lagdes grunden til bydannelsen.
B y e n s k y l d e r så le d e s e g en tlig s p e c ia l is e r in g e n a f d et d a g lig e a rb e jd e s i n til væ
relse og d e r m e d fik s a m f u n d s l i v e t s i t eg en tlige u d tr y k .
Men såsnart byen var dannet blev den også genstand for røveriske overfald
og den måtte søge ly bag forsvarsværker eller under borgens mure. System kom der
derefter i byanlæget da gudstjenesten bragte åndelig samling, da hovgoder valgtes
og da præster ansattes med særlig livsgerning som åndelige tjenere og lærere. Mar
kedsdriften, den verdslige med torvehandel og den åndelige med samling i gode
hovet eller kirken eller klosterkapellet, og forsvaret — begyndelsen til den militære
samlmgsdrift, gav byen sit samfundsudtryk og sin kultur. Tre elementer af bydan
nelsen som har beholdt deres betydning til vore dage: torvet, forsvaret og kirken.
Sålænge
f lid e n
var borgernes naturlige drivfjeder var udviklingen sund. Er
hvervene begrænsedes og fagene opstod og organiseredes. Men fristeren lå ikke ledig,
han føjede sociale gæringer til fremskridtene og en dertil hørende literatur opstod
bestående af sociale romaner i stil med de senere: Utopia, og Niels Klim som skabte
et mellemled af sociale agitatorer mellem literaturen og fo lk e t; et slags åndelige
høkere af hvilke hver tid har haft sine. Det gik dog godt sålænge fliden holdtes i
ære; men da „menneske rettighedernes tidsrum oprandt blev fliden tilsidesat og
alle skulde kræve lige ret uden hensyn til pligter, den dovne og udygtige såvel som
den flittige og dygtige. Under den derved opståede strid op fand tes. strike, boycott
og lockout, der brugtes som kampvåben og de drevneste af de nævnte mellemmænd
blev mængdens ledere og benyttede givne lejligheder til at bringe stat og samfund
i fare for derved at tiltv inge sig nydelser og politiske fordele. Navnlig har arbejds
løshedsunderstøttelser været benyttede til at fremkalde striker som derved tildels
blev statsunderstøttede. De uheldige følger af denne masse politik består dog ikke
så meget i at statskassen mdvikles, som i at understøttelser ødelæggei modtagerens
moral — tager rygraden ud af arbejderen og gør ham til et lyd igt redskab i den poli
tiske leflers hånd. Prisfastsættelser udenom markedsdriften gør indbrud i ejendoms
retten hvadenten det sker gennem boliglovgivning eller arbejdsløshedsbevillingei
og leder til vilkårlige prisstigninger i alle retninger og blandt andre onder også til
tilstrømning af befolkning fra land til by. Vel er verdenskrigens internationale øko
nomiske følger den lejlighed som benyttedes til svækkelse af samfundets grundpil
ler. Men at følgerne blev så fordærvelige som de blev og så vanskelige at råde bod
på skyldes regeringernes mangel på kendskab til markedsdriftens natur og egen
skaber.
Spørgsmålet er nu hvad der kan gøres for at mildne den knapheds og nødstil
stand som den voksende naturnødvendige reaktion v il bringe, og hvorledes brod