229 / 259
SUNDHEDSPLEJENS HVERV
Vore forfædre i hedenold havde dog nogen, og nogen
rigtig, ide om hygiejnen da de lod „Den Høje4 kvæde ved
føjede vers; thi dette er så sandt i vore dage som for tu
sinde år siden og en stor del af det henfarne bybyggeri var
begrænset til bestræbelser for brug af solen og mod misbrug
af ilden. Men der er senere kommet andre elementer til for
at gøre det lettere for mand at leve uden lyde i storbyens vrimmel og i dens huse
med mange højder eller sale af boliger. Og de væsentligste elementer kulturen siden
har føjet til den sanitære videnskab, er egentlig det gennemførte dram
ren
holdelse og ventilation .
Ventilationen er man i tidernes løb kommet lettere over så v id t bybygmngen
angår, ved at følge den almindelige udvikling af færdslen, med gode breder og for
holdsvis ubebygget areal af de private grunde, parkanlæg og badeanlæg for vinter
og sommerbrug. Men den offentlige renlighedshistorie er bybygningens begrædel
sesbog, hvis sidste kapital ikke kan skrives endnu. Åbne grøfter og rendestene har
i tusind år forpestet luften i byerne med de snævre gader fyldte med urenlighed, og
det har kostet verdensstyrelsen mange svære farsoter at bringe noget system i re
novationen ved endelig, og for Københavns vedkommende, i midten af det nittende
århundrede, at fremtvinge den underjordiske afledning. Det går imidlertid byen
med drænet som det går fangen som lægger omhyggelige planer for flugten fra buret,
men som står rådløs når han er sluppet ud. Vi samler byens dræn i store ledningei og
fører dem ud i hav, sø eller flod, hvor ny spørgsmål opstår som man ikke er istand
til at besvare. „Lad fiskene have det,4 siger man, men det er store værdier som så
ledes bortkastes og som agerbruget berøves.
Chicago afgiver et særligt drastisk og lærerigt eksempel på vanskelighederne
ved dræningsopgaven. Byens kloaker udmundede, indtil slutningen af det nittende
århundrede, i Michigansøen, direkte langs kysten eller gennem floden. Men denne
sø var tillige kilden til byens vandforsyning. Kloakindholdet samlede^sig dog navn
lig i floden, hvis strøm løb ud i søen forbi vandværkets „intake crib4 der lå omtr.
en sømil fra bredden. Søbunden er der som ved København fast kalk og gennem
denne var en indløbstunnel boret til crib’en. Men vandet forurenedes kort efter
dette anlægs bygning, på grund af byens stærke vækst og sundhedsvæsnet måtte
påbyde kogning af vandet til husholdningsbrug medens indløbstunnellen forlænge
des til en fjernere ny crib. Selv dette viste sig utilstrækkeligt og ny tunneller bore
des til andre cribbe, 4 mile fra kysten. Men sundhedsvæsnets advarsler baserede
på de daglige kemiske analyser, vedblev periodisk når vinden fø lte kloakudtøm
melserne mod cribben. Man greb da til et storartet, hidtil uhø it middel. Man
gennemgravede en kalkrevle og vandskel vest for byen og vendte flodens løb den
' modsatte vej, således at den istedetfor at have sit udløb i søen, løb tilbage foibi
Ild er det bedste
for ætters børn,
næst efter solen;
om med god helse
og uden lyde
mand skal leve.