233 / 259
H V E R V E T S TÆNK E BOG
229
lejligheden — som må gøres til type, til standard, og alle større lejligheder betragtes
som naturlige og ønskelige udvidelser af denne. Yi må jo forstå umuligheden af at
tv inge samfundet til spring opad i fornødenhedskravet. Dette nås som følge af den
individuelle udvikling, men ikke som følge af en fdantropisk plan. Samfundspligten
må indskrænkes til minimumskravet, ellers bliver den ikke, og kan ikke blive op
fy ldt. Der er desuden barnløse ægtepar som begge er erhvervende og der er enker
og enkemænd med eller uden børn. Der er invalider hvis helbred tvinger dem til
resignation overfor kravet om flere værelser. Men disse familjer eller personer må
ikke ydm yges ved at sættes i klasse med proletarer. Det er minimumslejligheden
med de sanitære og nødvendige lempelser: w c, bad, vaskekumme etc. som må
slås fast som grundlaget for det hygiejniske og sociale boligbyggeri.
Havebyformen er en overgangsform hvis praktiske resultater fastsætter den
moderne byggeskik. Det er godt at filantroper og fabriksherrer under havebyformen
skaffer en samling af tilfredse arbejderfamiljer hyggelige boliger. Men når denne
form har v ist sine resultater må disse fastslas som lovfæstet byggeskik for stoibyens
udvidelser.
Man har i amerikanske byer bygget store høje „apartment houses“ med fuldt
møblerede etværelses lejligheder. Møblerne indrettede således at de kunne di ej es
rundt — den ene side danner seng, den anden bogskab, en side af et andet buffet
og en anden klædeskab o. s. v. hvorefter man indretter sig med dagligstue eller
spisestue eller sovekammer efter dagens forskellige krav ved at dreje møblerne. Men
dette er som man ser en raffineret udvikling af kasernesystemet til lighed med bi
kubens celler. Det er tillige systematisk oplagt uorden og usanitært i høj grad idet
rengøring er besværliggjort ved dannelse af en mængde kroge som ligefrem op
muntrer sjuskede personer til svineri og for børn egner denne sort af lejligheder sig
m indst af alt. Man skal derfor ikke ønske slige patentindretninger fremgang i det
moderne by liv . Det har sin interesse at registrere slige ideer under opvisning af
udviklingen , men interessen knytter sig nærmest til påvisning af opfindelsens
uheldige sider.
E t v ig tig t element af boligens indretning er vinduets form og konstruktion.
Vore vinduer med udadgående rammer har præget vore gadebilleder og det har
v ist sig overmåde vanskeligt at få stemning for en forandring af disses livsfailige
mangler. At børn piller ved vinduernes lukkemidler, skubber rammen op og styrter
ned, at vinduespudseren mister fodfæste og ligeledes sætter livet til bar i mange år
været hverdags begivenheder. Københavns politi oplyste engang at 10 voksne og
børn årligt dræbes på denne måde; men det er ikke
a lle
ulykkestilfælde af den slags
som når politiets registre. Vinduet kan være passende i huse med en enkelt høje e og
det er vel der, det har haft sin oprindelse. De franske indadgående vinduer er tem
melig kostbare fordi et udvendigt brystningsgitter er nødvendigt og disse ligesom
de hollandsk-engelske med gliderammer vil forandre vore gadeperspektiver pa en
mod vor hidtidige udvikling stridende måde. Som følge heraf må vi blive ved det
gamle og regne de menneskeliv som tabes, som byens menneskeofringer ti vanens
gud. De glidende rammer har dog den hygiejniske fordele at fluenet
Metaltvist
kan anbringes udenfor de glidende rammer som derfor kan holdes abne uden at
fluer, myg eller møl derved får adgang til lejligheden, en fordel som særlig kommer
soveværelserne tilgode. At post og tværpost bortfalder er også en fordel idet ud