231 / 259
H V E R V E T S TÆNK E B OG
227
rens eksempel og ved bygning af opsparingskær på passende steder fordele vand
mængden og anholde den på sin fart nedefter. Men forholdene hos os er vanskelige
i samme retning, th i udviklingen er den samme om end på en lidt forskellig måde,
selv i lav t liggende lande som vort. Også i byerne har man derfor bygget sparekær
for opsam ling af vandet fra kloakerne ved pludselige og stærke nedbør. Det er jo en
kostbar historie at bygge kloaksystem et således at det kan bortføre et større ned
bør og de stadige udvidelser af byerne som drager ny arealer ind under den kun
stige afvanding: tage, brolagte gader og gårdspladser; kræver ofte ombygning eller
dublering af hovedledningerne. Det bliver da spørgsmålet hvad der er mest økono
misk : ombygning eller sparekær. Benyttelsen af disse sparekær har i den tid de står
tørre, gør forøvrigt sagen vanskeligere fordi man finder på andet brug af arealet
når de store skybrud bliver sjældnere.
En v ig tig del af byens offentlige ventilationssystem består i at holde giund-
vand og grundluft under kontrol, sa v id t dette er muligt. Det krævei vidtløftige
studier navnlig med hensynet til disse bevægelsers forhold til sundhedstilstanden.
Fejltagelser begås her som pa andre af videnskabens og kultuiens markei, undei
tiden med alvorlige følger, ved mangel på kendskab til grundlufts og vands bevæ
gelser. Således fandt en filantrop under en koleraepedemi på at bygge arbejderbo
liger af ny og bedre konstruktion, med trægulve istedetfor de simplere hy tter s
stampede lergulve. Men hine v iste større dødelighed, større end de gamle hytters,
sandsynligvis fordi mellemrummet mellem gulvet og jorden afgav udviklingssteder
for microberne og begunstigede smittens udbredelse.
En god vandforsyning er som anført en alvorlig opgave for en storby og en
by som København, der hverken har floder eller særlig store indsøer i sin nærhed
hvis vandmængde kan regnes med, er henvist til tapning af grundvandet. Men for
syning ad denne vej er begrænset og går man for v id t med tapning af grundens vand
mængde i oplandet kommer dette let til at lide mangel. Vi har et par indsøer i Noid-
sjælland Esrom og Arre, men selv disse er af en størrelse der tit v il lægge et alvor
ligt bånd på byens fremtidige vækst. Vi må jo være belavet på at byen i løbet af
dette århundrede v il doble sit indbyggertal altså nå et tal på omtrent 2 millioner
og så v il det knibe hårdt at skaffe den tilstrækkelige mængde da forbruget stiger
efter en vis progressiv målestok. Så selv om man indretter en supplerende saltvands
forsyning, må man dog være forberedt på at udvide disse søers vandmængde ved
uddybning og opsamling af vand i den våde årstid. Er dette alligevel utilstrækkeligt
har man kun tilflugt til Roskildefjorden, hvis omdannelse til ferskvandsbasin er
mulig om end kostbart, men vandmanglen er ikke til at spøge med.
E t andet led i en storbys sundhedspleje er kontrollen med forsyning og oplag
af fødemidler. Dette gælder markedsforholdene — torvepladsernes indretning og
drift — og kontrollen med tilførte og oplagrede fødemidler: kød, fisk, mejeripro
dukter, grøntsager, frugt og brødkorn. Det er ikke så få fødevarer som fordærves i
forprangernes pakhuse og som enten bringes til torvs for at sælges billigt ellei af
sættes i fattigkvartererne. Jo større byen er desto vigtigere er denne kontrol. I
Chicago var det særlig frugt og fisk som trængte til stadigt tilsyn. F iugten
Michi
gan ferskener — bragtes halvmodne til pakhusene og holdtes til den blev møl, hvor
efter den solgtes i småkurve dækkede med rødt tarlatan som kastede et modnere
skær over frugten. Fisken var vanskelig fordi størsteparten havde lang tiansport