227 / 259
H V E R V E T S TÆN K E 1500
223
at profitere direkte ved bolignøden, undlod at udleje hvad de håvde af ledige eller
undværlige rum. Nøden steg således med den voksende vært modstand. Navn lig
udartede udlejning af enkelte værelser til hidtil ukendte ågerforhold, som ingen
lov kunde råde bod på, th i stoppedes den kostbare adgang der fandtes, stoppedes
også udlejningen.
Der blev vel efterhånden, udenfor den egentlige by, bygget en del en-familje
huse, men ny lejligheder til udlejning overlodes til det offentlige byggeri af stat og
by, hvis ledere af misforstået humanitetsfølelse, opførte mere omfangsrige lejlig
heder — overtog byggespekulantens rolle i større stil — istedetfor at begrænse sig
til det sociale minimums krav. En misforståelse som uundgåeligt måtte lede til
vældige tab og som ikke løser nogen social bybygningsopgave. Hvis regeringen
havde haft mod til at modstå den preussiske ordningsbølge, havde ladet markeds
driften — konkurrencen — råde, og indskrænket sig til at træde hjælpende til hvor
nøden v iste sig mest trykkende, vilde uhyre summer i skatter været sparet; folket
bevaret for bolshevikpolitikens sm itte, og krigens følger i det hele taget været kort
varigere for de neutrale landes økonomi; ligesom den lammende valgrædsel på lov
giverne vilde have haft mindre indflydelse på den indre politik, og den plebokratiske
arbejderbevægelse vilde være mildnet. De overbebyrdede nationale budgetter og
valutamisererne giver vel eftertiden en anelse om hvad den preussiske militaristiske
ordenssans har kostet verden; men de virkelige summer som tynger borger og skatte
yder som krigens eftersmæk og som bøde for markedstrafikens standsning vil næppe
nogensinde kunne udregnes med blot sandsynlig nøjagtighed; thi de dækkes af pri
vate forhold. Men dette hele tidsrum giver et drastisk eksempel på hvilket omfang
de sociale krav som forbindes med by livets og bybygningens fremgang, kan antage.
Og ingen som beskæftiger sig med disse fag, det være sig i teori eller praksis bør
undgå et nærmere bekendtskab med periodens årsager og virkninger, eller med de
af disse følgende ansvars forhold. Fraoven har denne periode været et fejlgrebenes
og svaghedens tidsrum, medens den fra neden har været trodsens og tyranmens
tid. Den tid v il blive erindret som en syndflods, en hungers, storms eller jordskælvs
tid. Og med rette så. Skulde en sådan tid komme igen må vort håb være at klarere
hoveder og stærkere karakterer må stå for styret, og for at nå dertil må dets tids
fænomener gøres til genstand for omhyggelige studier.
Solskin og skygge følges ad også i folkenes historie og gennem nattens mørke
skimtes dagningen. Som varsler om en ny tid kan det Henry Ford ske system for
fordeling af arbejdsudbytte og ansvar noteres. Først bragt i anvendelse i automobil
fabrikerne under hans ledelse og senere udvidet til felter hvor det hai afløst den af
Martha sønnernes agitation bragte forvirring navnlig mellem de offentlige eller så
kaldte offentlige institutioners hære af små bestillingsmænd. Han erhvervede nem
lig en jernbanelinje til brug for fabrikerne i Michigan, og da de andre jernbanei
havde haft underskud og derfor været istand til at mindske lønningerne, gjorde
Ford begyndelsen med at forhøje disse, efter sigende med omtr. 40 pCt, nedsatte
fragtraterne og tiltrods herfor hk banen til at give et passende overskud, medens de
andre baner trods lønreduktionen var ude af stand til at bringe balance i regnskabet.
Fords system bestaar nemlig i at enhver af hans mænd skal fortjene sin løn, uden
hensyn til om de arbejder som forlanges er de sædvanlige eller om arbejdstiden lig
ger indenfor 8-timers dagen. Han blev herved istand til at besørge banens drift for