228 / 259
224
H V E R V E T S TÆ N K E B O G
omtr. det halve i lønninger. Arbejde, ansvar og myndighed fordeltes. Hans mænd
var tilfredse og arbejdede med iver, sørgede for at driften blev som den skulde være
og nød deres højere løn med en god samvittighed . Det er spredningen af ansvaret
og ævnen til at bøje de mange viljer mod det ønskede og nødvendige mål, som må
være den ny tids løsen. Og det v il sikkert betale sig for vore stats- og kommunale
institu tioner at se med velvilje og sympati på Fords system og at studere dette
omhyggeligt med det formål at indpasse det i vore forhold. Det er sikkerlig finger
peget mod den ny og forbedrede sociale orden — frihed, arbejde og ansvar — og
bør ikke overses.
Ordene socialisme og demokrati er jo i visse retninger ens tydende og disse
begrebers modsætning finder v i i ordene tyranni og centralisation, så v id t byp lan
lægningen berøres af disse. En m idtpunktsøgende drift uden sam tidigt korrektiv
i spredningsdriften er unaturlig, og det individuelle er og bliver det sociale livs sjæl.
Af dette fmder v i glim tvise prøver i foreteelser som Fords ovennævnte. Men det
turde være praktisk her at vende blikket mod æmnet i begyndelsen af dette skrift
og undersøge de sociale følger af at lægge den jødiske skabelsesteori til grund for
vor civilisations opfattelse af verdenssystemet set fra det religiøse standpunkt. Vi
lider nemlig her under en vis dualisme, idet vor nordiske opfattelse — vort daglige
livs forståelse af derhen hørende etiske spørgsmål — strider mod vor dogmatiske
skabelses historie. Kirken bygger for en stor del sit gudsbegreb på det semitiske
oldtids sagn om en paradisisk tilstand som begyndelse til menneskeslægtens jordi
ske tilværelse. Sagnet om Edens have, om Adam, Eva, Kain og Abel, om synde
faldet og den derfra formede frase om arbejdets forbandelse som straf for disse første
menneskers synd. Det er en grundig misforståelse at tænke sig slægternes oprinde
lige tilstand som paradisisk. Den var nærmest dyrisk. Og det er gennem arbejdet
at liv e t har fået indhold og kultur. Skal vi have noget udby tte af en religiøs skabel
ses histories profeti så må vi tænke os paradiset som det endelige, mod hv ilket vor
stræb må rettes: — En tilstand hvor enhver bliver sig sit ansvar bevidst, til skabe
ren til næsten og som menneske. Livet må bestandig føre os fremad mod en ædlere
tilstand . At grunde vor livsopfattelse på børnelærdommen, på forestillingen om den
tabte og nu uopnåelige lykketilstand er umoralsk, er pessimisme og en tilrettelæg
gelse af samfundet for kommunistiske og anarkistiske experimenter, hvori den sløve
og dovne bliver villige redskaber for egoismens apostel: plebokraten. Civilisationen
kræver at man har en forståelse af verdenssystemet bygget på videnskabeligheden,
medens gamle frasagn som stammer fra en barbarisk uoplyst tidsalder må forkastes
af kirke og skole som grundlag for kundskab og tro.
Arbejdets velsignelse er dogmet
som v i bygger vort liv på. Den nuværende dobbelthed er skadelig for kirke og skole
og må forkastes. Vi har et slags sidestykke til Edens have, myten i guldalderteorien,
men medens denne er et udtryk for den mennesket iboende erindring om barndom
mens ubevidste lykketilstand, så er den anden en kuende straffeteori som jøder og
kristne har lidt under siden kulturens begyndelse.