226 / 259
22 2
H V E R V E T S TÆ N K E B O G
den kan fjernes fra den asiatiske konkurrence som følger i hælene på den kaotiske
tilstand som „nødlove“ og blind adm inistration har frembragt. En ny tid dages.
Lad os forsøge at forstå hvori dette ny består. De sociale krav som udtryk t i frasen:
„frihed, lighed og broderskab“, eller som det er udtrykt i den amerikanske uafhæn
gighedserklæring: „frihed og lighed for loven, og ret til at søge lykken“ ; kan meget
godt forenes med kultur og civilisationskravene, men med kommunismen hører alt
praktisk arbejde, alt byggeri op. Med de ideer findes ingen mulighed for forsoning.
Det v iste sig i Paris 1871 og er til overflod stadfæstet i Rusland under bolchevik-
regimentet.
Der
stopper byplanlæggerens sociale hverv, og over den grænse kan man
kun komme ved at fornægte naturens og menneskeåndens love.
Det er den preusiske udvikling i hvilken m ilitarismen inspirerede dannelsen
af en særlig tysk-egoistisk samfundsmoral, hvori ordnede forhold efter militærdici-
plinens fordringer var idealet, som forvirrede hovedet på samfundsfilosoferne i de
Tyskland omgivende lande. Enten der var trang dertil eller ej skulde der skabes
orden i alle sociale forhold, således at individualtanken, tak t og tone samt ansvars
følelser afløstes af reglementer fra oven. Jeg fik en bitter forsmag på denne tilstand
ved hjemkomsten fra Amerika 1914 og kom ind under rationeringssystemet som
blev fremmet med den største nidkærhed af vor regering. Man stoppede markeds-
driften ved indførelse af et kunstigt diciplinærsystem for forsyningen med levnets-
midler. Dette politiske vildskuds mest iøjnefaldende skyggesider var: 1) En vældig
fordyrelse af alle livsfornødenhederne der virkede som en kraftig opmuntring til
„hamstring“ (Et tysk ord for musens samling af vinterforråd). 2) En udvidelse af
bestillingsmandshæren med tusinder, med dertil hørende kontorer og trykning af
kontrolmærker. 3) En forstyrrelse af det hele socialøkonomiske system som det vil
kræve mange års anstrængelser at komme ud af, th i den talrige detailhandlerklasse
blev under dette system opøvet i omgåelse af markedsdriften til egen fordel. For
det styrende politiske parti bragte udviklingen en vældig tilgang af afhængige væ l
gere som til slutning, ved generalstrike trusel bragte staten til afgrundens rand.
Og det var ikke deres skyld at faldet afværgedes.
Værst og dyrest for skatteyderne var forholdene med hensyn til brødkorn-
forsyningen og til boligforholdene som voldte hele folket udgifter og lidelser, langt
ud over hvad de bevilgende myndigheder kunde bære ansvar for. Halvdelen af
kornpriserne betaltes af statskassen, dels direkte og dels indirekte i forvaltnings
omkostninger; medens den demagogiske valgrædsel som fulgte i ordningens kø l
vand lammede de lovgivende og styrende forsamlinger. Bolignøden som man søgte
at råde bod på ved en grundlovstridig huslejelov, opstod ved den under krigen op
ståede flugt fra land til by og fra udlandets i krigen indviklede byer til de neutrale,
hvor personer med svigtende national- og æres-følelse kunde leve fredeligt og ska tte
frit. Hertil kom så den pludselige stigning i arbejdslønninger der kom som en natur
lig følge af de vilkårlig fastsatte priser på livsfornødenhederne og medførte at ar
bejdernes krav til husly øgedes. Den markedsfjendtlige boliglov var således det
værste og mest skæbnesvangre af alle de preusiske ordens-påhit, idet den bragte
folket i direkte berøring med det plebokratiske, bolshevistiske rådssystem og op
øvede almuen over hele landet i angreb på ejendomsretten. Virkningerne af loven
v iste sig også i at alt privat byggeri for udlejning — byggemarkedet — standsedes.
Enhver som ikke følte sig tvunget af de økonomiske forhold, eller som ikke ønskede