162 / 341
FØR VOLDENE FALDT
5
01
De Classenske boliger. Træsnit i
111
. Tidende. Mens de kommunale myndigheder ikke fandt sig
beføjet til at gøre forsøg paa at afhjælpe de mindre bemidlede klassers ofte usle boligforhold,
toges sagen op fra privat side, og forskellige steder blev der opført billige arbejderboliger, saa-
ledes lægeforeningens huse ved Østerbrogade og de Classenske boliger ved Godthaabsvej paa
Frederiksberg (1866-81).
Det offentlige greb ikke alvorligt ind over for boligforholdene. Byggeloven
af 1856 skulde i første række hindre storbrande og sikre, at husene var bygget
solidt; den nøjedes med at forlange, at nye gader ikke maatte være under
20 alen brede, og at der i nybyggede huse skulde være mindst
4
alen fra gulv
til loft. Loven stræbte mod at hindre, at flere kælderrum indrettedes til beboelse,
men det opgav man i 1871. M an turde heller ikke gøre noget alvorligt mod
brændevinsbrænderne for at faa nedlagt de mange kostalde i byen - 1863 var
der over 3000 kreaturer paa stald i den indre by - men man begyndte at føre
mere kontrol med de nye stalde, brændevinsbrænderne oprettede. En ny sund
hedsvedtægt af 1860 var et velment forsøg paa at bremse nogle af de værste
misbrug, men sundhedskommissionen fik ikke fast lægepersonale til hjælp og i
det hele ikke magt til at skabe respekt om bestemmelserne.
Fremskridt var der dog. 1851—53 fik man praktisk talt sat en stopper for
begravelserne i den indre by. Gennem en række aar var Assistens Kirkegaard